På miljøministeriets hjemmeside www.1tonmindre.dk kan man bl.a. læse følgende:
Spar penge og CO2 med kødfri dage
Hvis du og din familie tager en kødfri dag om ugen, sparer I ikke blot en del penge – kød er jo dyrt. I sænker også jeres bidrag til udledningen af drivhusgassen CO2.
Årsagen til dette måske overraskende faktum er, at produktionen af kød fra især grise og køer er meget energikrævende, og at dyrene forbruger mange kilo foder for hvert kilo kød, der produceres. CO2-udledningen ved kødproduktion er betydelig højere end udledningen i forbindelse med produktion af grøntsager.
For hvert kilo kød, der havner i supermarkedernes kølediske, er der i gennemsnit sket en CO2-udledning på 3,12 kilo. Et kilo grøntsager er årsag til en langt lavere udledning på blot 0,12 kilo.
Men i Jyllandsposten skriver ministeren d. 18. april 2009 som svar på Jette Rosenkvists læserbrev et par dage før :
I den forbindelse vil jeg også gerne understrege, at jeg aldrig har foreslået, at danskerne skal holde en ugentlig kødfri dag for at nedbringe CO2-udslippet. Det må stå for Jette Rosenkvists egen regning.
Læs hele ministerens indlæg her