Anke over Statsforvaltningen Nordjyllands afgørelse i journalnr. 2007-613/15, vedr. Hjørring Kommunes engagement i Dammen Bioenergi A/S
Jeg skal hermed indklage Statsforvaltningen Nordjyllands afgørelse af 3/4 2009 i ovennævnte sag, hvor man konkluderer at Hjørring Kommune handlede ulovligt, men at det kunne begrundes i med afsæt i ”Nødretsbestemmelserne”. Jeg mener sagen har principiel karakter.
I korte træk handler sagen om at Hjørring Kommune d. 13/3 2003 investerer 10 mio. kr. i et projekt om et Højteknologisk Seperationsanlæg med en samlet aktiekapital på 26.7 mio. Hjørring Kommune har en aktieandel på 10 mio. kr. Ligeledes har en række private investorer (landmænd der skal levere gylle til anlægget) en aktiepost på 10 mio. kr. og endelig har leverandøren af anlægget en andel på 6.7 mio. kr. Projektet kommer hurtigt i problemer og i juni måned 2004 går leverandøren af anlægget Green Farm Energy konkurs. Dette medfører en kapitalnedsættelse og en videreførelse af selskabet med Hjørring Kommune og de private investorer som aktionærer.
Denne konstruktion fortsætter, mens projektet stadig lider under forsinkelser og problemer med at få processen til at fungere, frem til 20/12 2004 hvor Hjørring Kommune bliver eneejer. Kommunen køber således de resterende aktier på 10 mio. kr. til kurs 111 (!) af de private investorer, dvs til 11,1 mio. kr. Hermed bliver Hjørring Kommunes samlede investering på 21,1 mio.kr, og kommunen har bestemmende indflydelse, idet den er eneaktionær.
Det er i modstrid med lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28/6 1996 § 3.
Selskabet gik endeligt konkurs d. 9/2 2006, dvs. lidt over et år efter overtagelsen af samtlige aktier, da det aldrig lykkedes at gøre anlægget driftsklart. Der er hverken før eller senere etableret Højteknologiske Seperationsanlæg, hverken i Danmark eller udlandet. Hjørring Kommunes borgere mistede hermed 21,1 mio. kr. Det er – mig bekendt – den eneste gang i Danmarkshistorien at et kommunalt selskab er gået konkurs.
Statsforvaltningens afgørelse om ”Nødret” hviler på 2 afgørende punkter på et forkert grundlag:
1. Statsforvaltningen anfører, at det var en afprøvet teknologi som Hjørring Kommune investerede i. Dette er ikke tilfældet. I starten af 00`erne havde man en forventning om at man kunne lave seperationsanlæg, hvor man kunne skille gyllen i en fast fraktion med stort indhold af kvælstof og fosfor, og en vandig fraktion. Den faste fraktion skulle så kunne bruges som handelsgødning, mens den vandige skulle spredes på markene. Det ville betyde, at landmændene kunne nøjes med et langt mindre udbringningsareal til deres gylle. Dermed kunne de producere flere svin uden at skulle investere i dyr jord, som harmonikravet ellers tilsiger. Teknologien blev bare aldrig tilgængelig. Det fremgår bl.a. af svar på S 1499 (18/5 2005) fra MF Per Clausen til daværende fødevareminister H.C. Scmidt:
”Ved indførslen af de særlige regler for dispensation i oktober 2002, blev det tilkendegivet, at Direktoratet for FødevareErhverv havde til hensigt at lave en central registrering af de anlæg, som jordbrugskommissionerne godkender som henholdsvis lav- eller højteknologiske anlæg. På nuværende tidspunkt er der ikke registreret nogen godkendte anlæg. Direktoratet for FødevareErhverv har foretaget en hurtig undersøgelse af, om der hos jordbrugskommissionerne er godkendt anlæg, som endnu ikke er indberettet til direktoratet, samt om jordbrugskommissionerne har meddelt dispensation fra landbrugslovens arealkrav i forbindelse med afsætning af gødning til et ”højteknologisk biogasanlæg”. Det fremgår af de indkomne svar fra jordbrugskommissionerne, at der ikke på nuværede tidspunkt er godkendt nogen højteknologiske anlæg, men at der to foreløbige dispensationer (1 år) fra reglerne om husdyrhold og arealkrav på baggrund af, at anlæggene var under indkøring, men endnu ikke godkendt. Dispensationerne løber frem til juli 2005. Ved udløbet af dispensationerne skal der sendes dokumentation til jordbrugskommissionen om, at kravene er opfyldt. Hvis kravene til anlæggene ikke er opfyldt, skal forholdene lovliggøres enten ved at nedbringe dyreholdet eller ved at købe mere jord, så arealkravet kan opfyldes.”
De 2 nævnte dispensationer blev aldrig udnyttet. Det er til dato aldrig lykkedes nogen at etablere et Højteknologisk Seperationsanlæg. Senest har det kostet Østkraft adskillige mio. kr. at de er involveret i et lignende anlæg – Biokraft – på Bornholm. Anlægget i Over Løjtrup, som Hjørring kommune henviser til som et fungerende anlæg, har aldrig fungeret som Højteknologisk Seperationsanlæg. Allerede i 2004 var det under afvikling og havde da kostet investorerne over 70 mio. kr. Herudover havde der været adskillige artikler i pressen om de store vanskeligheder der lå i at få processen i højteknologisk separation til at virke.
På denne baggrund – som på daværende tidspunkt burde have været kommunen bekendt – virker det fuldstændig hovedløst at Hjørring Kommune investerer yderligere 11,1 mio.kr. af borgernes penge i et anlæg, som i høj grad må karakteriseres som en høj-risikoinvestering. Investeringen er ikke lovlig, det er en fuldstændig uprøvet teknologi, der på investeringstidspunktet – hvor leverandøren er gået konkurs – har afstedkommet store problemer med følgende forsinkelser, og andre har gjort forsøget med store omkostninger til følge.
Jeg har stor forståelse for at Kommunen har været ked af at miste de 10 mio. kr. man havde investeret. Men at kaste 11,1 mio. kr. bagefter i en ikke lovlig investering, uden nogen form for rationel risikoanalyse – andet end en stærk TRO på at det skulle lykkes, det er ganske simpel for lemfældig omgang med borgernes penge.
2. For at kunne bruge begrebet ”Nødret”, må man kunne forvente at alle lovlige muligheder er afsøgt og afprøvet.
Da Hjørring Kommune d. 20/12 2004 overtog de sidste aktier, og dermed ejede for 21,1 mio. kr. og havde bestemmende indflydelse, blev det ikke fulgt op med en ansøgning om en dispensation fra reglerne i §3.
I stedet indsendte man d. 16/6 2005 – altså et halvt år efter overtagelsen at de sidste aktier – en forespørgsel om mulighed for dispensation til yderligere kapitaltilskud, hvor man oplyser at Hjørring Kommune ejer for 10 mio.kr. og videre skriver ”Da der er tale om udvikling af en helt ny type anlæg, kan det dog ikke helt udelukkes, at der kan blive behov for yderligere kapitalindskud i selskabet, for at få anlægget færdigt. (skriver man altså et ½ år efter man har skudt 11,1 mio. kr. i anlægget. Min bemærkning) Vi vil derfor gerne høre, om der i så fald vil være mulighed for, at Hjørring Kommune kan få dispensation til at bidrage med et yderligere kapitalindskud efter §3, stk. 5 i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v.”
Kommunen får i korte træk det svar, at det kan man først svare på efter en konkret ansøgning, men at der er giver dispensation i 8 tilfælde, hvor kommuner har indskudt mere end 10 mio. kr., men hvor der ikke er opnået bestemmende indflydelse.
Hjørring Kommune foretager sig herefter ikke videre.
Kommunen skal herudover indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvilke selskaber de økonomisk og ledelsesmæssigt er involveret i. I registeret for 2004, hvor Hjørring Kommune ejede aktier for 10. mio. kr. og havde 2 bestyrelsesposter, fremgår selskabet slet ikke af registeret.
I 2005 hvor kommunen ejer for 21,1 mio. kr. og har bestemmende indflydelse, er det indberettet med 0 kr.
Jeg skal afslutningsvis citere Erhvervsjurist fra Ålborg Universitet, Sten Bønsing:
”En så udtrykkelig bestemmelse mener jeg ikke at man kan komme uden om ved at påberåbe sig nødret. Man må som minimum forvente, at de efterfølgende skriver til erhvervsministeren og siger hvad de har gjort”. Nordjyske, d. 25/4 2006.
Det er af afgørende vigtighed for demokratiet at de spilleregler vi har opstillet bliver overholdt. Ellers mister borgere og andre myndigheder fuldstændig muligheden for at kunne følge med i den demokratiske proces.
Peder Hvelplund, Enhedslisten-Hjørring
Tagholmvej 139, Gl. Vennebjerg
9800 Hjørring
Kilde/link
