Fødevareministeriets darling leverer varen
Hvis verdens fattige ikke skal dø af sult om bare 10-15 år, så bliver det nødvendigt at producere mere mad i Danmark. Så glem alt om rent miljø og mere natur i det yndige land – vi har ansvaret for at brødføde verden, så nu skal der sættes ekstra turbo på landbruget.
Nogenlunde så firkantet udtaler professor Jørgen E. Olesen sig i bogen Tordenregn. Den er netop udkommet og behandler klimaproblemerne.
Bjerge af flæsk
Var professor Olesen ikke Fødevareministeriets darling, når det gælder landbrugspositive prognoser, så kunne man bare grine manden ud af butikken. Enhver, der har en lommeregner, kan selv kalkulere sig frem til, at Olesens profetier er det rene spin, men mandens forskerstatus bruges bevidst til at blåstemple ministeriets politik.
Allerede i dag er det jo sådan, at Danmark bidrager med bjerge af flæsk og andre luksusfødevarer til velnærede forbrugere i de industrialiserede lande. Vi spiser selv kun for godt fem mio. individer, men producerer mad til 15 mio. Totredjedele af landet er under plov i verdens hårdest udnyttede landbrugsland, så mere kan der ikke med nogen rimelighed pines ud af landskabet, hvis det overhovedet skal være til at bo her.
Kun mætte 0,3 pct.
Med en verdensbefolkning på 6,7 mia. mennesker mætter vi teoretisk set blot 0,15 pct. – men det er ikke de sultne masser, der mæsker sig i dansk flæskesteg. Selv hvis vi tog professor Olesen alvorligt og f.eks. fordoblede fødevareproduktionen, magtede vi alligevel kun at mætte 0,3 pct. af klodens indbyggere.
Og igen er det ren teori. Danske landmænd producerer stort set ikke fødevarer, der egner sig som mad til fattige eller sultne mennesker.
‘Uafhængig’ forskning
Hvordan skal man så forstå Olesens bombastiske udtalelser? Normalt overlader den videnskabelige verden den slags spin til spåkoner og økonomer, men forklaringen her er den enkle, at Olesen blot leverer varen for at tjene til dagen og vejen. Klimaprofessoren er den mest værdifulde cash cow på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJE) under Aarhus Universitet, når det gælder om at hive millioner hjem fra den absolutte hovedsponsor for den ‘uafhængige’ forskningsinstitution.
Foruroligende
Til gengæld for 452 mio. kr. årligt skal DJE – og Jørgen E. Olesen – levere den rådgivning og forskning, som Fødevareministeriet efterspørger. Og man gør det gerne. Olesen var f.eks. en af de anonyme forfattere bag det braknotat, der i foråret 2008 katastrofalt fejlvurderede omfanget af brakopdyrkningen. Og den aktuelle rapport ‘Landbrug og Klima’, der udgør det faglige alibi for ministeriets stærkt forsinkede Grøn Vækst-strategi, har Olesen som hovedforfatter. Strategien anbefaler nye støtteordninger til dansk landbrug, og den vil stensikkert blive markedsført som nødvendig for at frelse verdens sultne masser såvel som hele klodens klima!
Der findes ingen gratis frokost, men Jørgen E. Olesen ser intet problematisk i den uafhængige forsknings dybe økonomiske afhængighed af Fødevareministeriet. Det er måske det allermest foruroligende ved hans firkantede udtalelser.
Kilde/link
