ForsideDebatindlægDebat: Lex Olsen

Debat: Lex Olsen

-



Sendt til Bornholms Tidende:
Leif Olsen, formand for Teknik og Miljøudvalget har formuleret sin helt egen udlægning af miljøbeskyttelsesloven. Den lyder således:” Man behøver ikke at overholde loven, så længe man bare øver sig flittigt…”

Sådan kunne man formulere han opfattelse af regionskommunens tilsynsforpligtelse. Så længe Biokraft arbejder ”seriøst” med at få løst deres lugtproblemer, så får de lov til at lugte.

Biokraft er sat i gang uden at opfylde miljøkravene og har ikke overholdt dem i næsten tre år.

Leif Olsen vil nøjes med ”hen over sommeren” at få udarbejdet en redegørelse for Biokrafts manglende overholdelse af miljøkravene med henblik på en ”politisk vurdering ”. Imens fortsætter ulovlighederne for fuld kraft. Loven giver mulighed for, at ”forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet”. (Miljøbeskyttelsesloven § 69 stk. 1).

Myndighederne skal sørge for lovlige tilstande. Det truer borgernes retssikkerhed, at Leif Olsen som udvalgsformand indfører sine egne love. Enevælden blev afskaffet i 1848. Det gælder også Bornholm.