En kommende database skal øge kontrol med dyrevelfærd på bedrifter.
Landmænd som ikke behandler deres dyr ordentligt, bliver fremover overvåget meget mere og får flere kontrolbesøg af dyrlæger, skriver Jyllands-Posten.
Veterinærmyndighederne skal i løbet af 2010 oprette en ny database, som samler alle oplysninger om de enkelte bedrifters medicinforbrug, dødelighed, bøder og domme. Det har regeringen indgået aftale om med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
"Vi samler alle relevante data fra blandt andet destruktionsanstalter, apoteker og slagterier i et register. Dermed har vi et godt grundlag for at udvælge de bedrifter, der skal underlægges skærpet kontrol," forklarer veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Jan Mousing.
Kilde/link