ForsideDebatindlægDebat: Dyrt og uklogt

Debat: Dyrt og uklogt

-

Bragt i JyllandsPosten d. 13.juni 2009

Den flittige læserbrevsskribent Eva Kjer Hansen giver i JP 8/6 udtryk for, at biogas på grundlag af gylle er dyrt, men klogt. Det kan spare miljøet for en masse metan, som er en kraftig drivhusgas, mener fru Hansen bl. a.

Men hun glemmer, at en ko udsender fire-seks gange mere metan, end dens gylle kan levere til et biogasanlæg.

Den animalske produktion er ifølge tyske undersøgelser kilde til 30 pct. af klimabelastningen.

Det skyldes bl. a. forbrug af fossil energi, kunstgødning, koprutter og nedbrydning af oppløjede humusjorde. Det hjælper uendeligt lidt at lave en lille, bitte smule biogas af gylle og slagteriaffald.

Afgasning af planter er helt galt, for de udnyttes meget bedre i et almindeligt forbrændingsanlæg.

Det vil være meget klogere at nedsætte den underskudsgivende husdyrproduktion drastisk.

Det gavner klimaet mange gange mere og sparer miljøet for næringsstofbelastning, naboerne for stank og fluer, landmændene for enorme gældsbyrder og os alle sammen for at høre på fru Hansens forsøg på at sælge landbrugets miljøbelastende gylleproduktion som "grøn energi".

Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C 1., Lyngby

Kilde/link