Landbrug
Knud Haugmark Danmarks Naturkomite, Skelhøjvej 25 C, Lyngby, skriver bl.a:
Det er karakteristisk for folk med for stort mundlæder og for lidt mellem ørerne, at de ikke kan skelne mellem sag og person.
Dr. Ersgaard kalder 14. juni hånende to seriøse landbrugskritiske debattører »meningsdannere« og »frelste«, som han »græmmes« over. Jamen stakkels lille doktormand! Det er jo så ynkeligt, at jeg får ondt af ham. Selv med verdens dyreste uddannelse bag sig, mener han, at lægers brug af antibiotika til syge mennesker skal sidestilles med landbrugets dobbelt så store forbrug til dyr, hvis lidelser kun skyldes produktionsforholdene.
Professor og læge Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital har oplevet problemerne tæt på. Nogle patienter fra landbrug har vist sig meget svære at behandle. »Samfundet må bestemme sig for, om antibiotika er tænkt til mennesker, eller om det er tænkt til dyr« har han udtalt til pressen, Det er altså enten eller. Men ifølge dr. Ersgaard må man altså ikke stille spørgsmålstegn ved den danske svineproduktion, der taber 12 mio. kr. om dagen, bruger 120 tons antibiotika årligt og allerede nu har flere dødsfald på samvittigheden på grund af resistente bakterier. Så svinger speciallægen stemplet med »Smagsdommer« eller »Frelst«. Uden i øvrigt at forholde sig til problematikken.
Men der er god grund til bekymring. Medicinforbruget i landbruget vil stige. Alle landmænd får nemlig nu ret til både at diagnosticere og medicinere deres dyr selv. Dyrlægernes opgave består fremover i at komme forbi hver anden måned og udskrive recepter, så svinebondens medicinskab altid er fyldt.