ForsideDebatindlægDebat: BIOGASBEDRAGET

Debat: BIOGASBEDRAGET

-

Knud Haugmark , Danmarks Naturkomite, Skelhøjvej 25 C, Lyngby skriver i Politiken 22 juni 2009:

Regeringens krav i ‘ Grøn vækst’ om, at kommunerne skal garantere for lån til gyllebaseret biogas, ligner mest af alt et overgreb på befolkningen.

For kommunerne kommer i årevis til at hænge på store gældsforpligtelser, når de urentable gyllekogerier ikke kan betale deres gæld selv. Selv med overpris for den leverede el løber de ikke rundt, hvilket branchen selv har erkendt.

»Biogas i Danmark handler (…) ikke om anlæg, der i sig selv giver en indtjening«, skriver chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet, i Landbrugsavisen 24. april i år.

Man forlanger altså tilskud i al evighed. Det luskede er, at biogas ikke giver mest miljø for pengene. Køer belaster klimaet fire-seks gange mere, end deres afgassede gylle hjælper i et biogasanlæg. Brændslet, gyllen, er meget energitungt at fremstille, og der sker ikke nogen nedsættelse af udvaskningen, tværtimod.

Tidligere artikel
Næste artikel