Landbrugets pesticidforbrug er steget voldsomt i 2008 i forhold til foregående år – stik imod regeringens pesticidhandlingsplan III, som skulle føre til et betydeligt fald. Udviklingen er sørgelig, men ikke overraskende, idet regeringens plan var uden de nødvendige virkemidler til at nå målet. Den byggede på frivillige aftaler, som vi længe har vidst ikke virker. Nu har regeringen så også lært lektion, og den har i Grøn Vækst strategien varslet stigning i pesticidafgifterne, pligt til at indberette sprøjtejournaler samt tvungen efteruddannelse af sprøjteførere.
Men vi kan allerede nu se, at de virkemidler, som regeringen har varslet, heller ikke vil være tilstrækkelige. Vi ved endnu ikke, hvor meget regeringen vil hæve pesticidafgiften med. Men vi ved, at dette kun vil være effektivt, hvis det kombineres med andre effektive virkemidler. Vi ved f.eks., at de store brug i dag sprøjter betydeligt mere end de små, og dette uanset om sprøjteførerne på de store brug er bedre uddannet.
Det stigende pesticidforbrug giver sig også udslag i stigende pesticidindhold i danske grøntsager og især i frugt og bær. Indholdet steg frem til 2005, hvorefter det er fladet mere ud.
Der er brug for at gennemføre en vifte af virkemidler. Det Økologiske Råd foreslår bl.a.:
- En fordobling af pesticidafgiften
- Forbud mod ensidige sædskifter, f.eks. vinterhvede efter vinterhvede, hvor skadevolderne opformeres
- Mere økologisk jordbrug, som bl.a. skal fremmes ved at indføre økologi i offentlige kantiner og storkøkkener
- Krav om anvendelse af bedst tilgængelig sprøjteteknik, bl.a. injektion[1]
- Skærpede krav til sprøjtejournalernes indhold samt at disse gøres offentligt tilgængelige
- Sprøjtefri randzoner langs beskyttede naturområder
Regeringen har også i grøn vækst fat i nogle af disse virkemidler. Men f.eks. opstiller man blot et uforpligtende mål for mere økologi – hvor der er behov for aktivt at forøge markedet herfor.
Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
Baggrund
Pesticidforbruget måles først og fremmest i form af den såkaldte behandlingshyppighed. Den er steget fra 2,51 i 2007 til 3,29 i 2008. Ifølge pesticidhandlingsplan skulle den være faldet til 1,7 i 2009.
Som det fremgår af figuren er landmandens pris for pesticider faldet siden 2004, samtidig med at kornprisen er steget. Dette har motiveret til at bruge større mængder af pesticider. Senere er kornprisen dog faldet igen.
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde/link
