Statens udgifter i forbindelse med bankkrak vil stige efterhånden som stadig flere landbrug går ned. Gælden i erhvervet er samlet på 330 mia. kroner forventes at nå op på 350 mia. i år. Banker lånte ud med sikkerhed i stadig stigende jordpriser, men den sikkerhed er nu reelt væk. Da landbruget giver drønende underskud, og har gjort det i årevis, ved ingen hvad landbrugsjord er værd. Sandsynligvis er vurderingerne stærkt overdrevne, for hvem investerer sine millioner i en underskudsforretning? De lånte milliarder er ikke gået til investeringer og effektiviseringer. Pengene har finansieret hvad man kunne kalde verdens dyreste hobby: gyllespredning og griseavl.
Regeringen ser passivt til men er givetvis rystende nervøs. For landbrugets kollaps vil vælte samfundsøkonomien omkuld. Politisk handling er derfor påkrævet øjeblikkeligt. Hvis staten skal overtage gælden fra landbruget, så må jorden følge med. Og der skal stilles krav om rentabilitet, miljøhensyn og lavere medicinforbrug, før bønderne igen kan få lov til – på lejebasis – at dyrke markerne.
Det er ikke liberal politik. Det bør dog ikke udgøre noget problem for Venstre. I årevis har landbruget været drevet som en slags joint venture mellem stat og bonde. Princippet: Bonden laver underskud og staten betaler, har fungeret uden vrøvl med venstres ideologer. Men skatteyderne skal ikke vedblivende belastes af et uansvarligt erhverv, hvis vigtigste produkter er underskud og store mængder gylle.
Knud Haugmark
p.t. Bonhoefferstrasse 9, Z. 212
69123 Heidelberg
Tyskland
p.t. Bonhoefferstrasse 9, Z. 212
69123 Heidelberg
Tyskland
