For det andet har landbruget – mere specifikt – oplevet markant dårligere afsætningsvilkår.
For det tredje stiller vi høje krav til jer fra politisk hold – både omkring miljø og dyrevelfærd.
For halvandet års tid siden talte vi om prisstigninger på korn. Vi talte om fødevarekrise i form af høje priser. Nu er situationen vendt. Vi har oplevet drastiske prisfald.
Samtidig har en række af landbrugets store virksomheder – slagterierne og mejerier – tabt konkurrenceevne. Det har medført betydelige nedskæringer.
Jeg er ikke tilfreds med udviklingen. Og I kan være forvisset om, at resten af regeringen bestemt heller ikke er tilfreds med udviklingen.
Dansk landbrug er en grundpille under dansk velstand. Hvis landbruget vakler, så vakler Danmark også.
Et utal af danske virksomheder udspringer af landbruget. Slagterier, mejerier, agrokemiske virksomheder, enzymfabrikanter og mange flere.
Og den store eksport, som fødevareerhvervene skaber, er helt afgørende for Danmark.
*
Nogle prøver at fremstille landbruget som fortidens erhverv. Som noget, der hører til på et frilandsmuseum.
Intet kunne være mere forkert.
Alligevel kan man – på en af de danske tv-kanaler – se et populært program, der dyrker lige netop den tro.
Programmet hedder ”Bonderøven” og handler om en ung mand – Frank.
Han driver en lillebitte gård på Djursland, sådan som man gjorde det for 100 år siden.
”Bonderøven” Frank forsøger at gøre alting på den gammeldags måde. Ikke fordi det altid er lettere, men fordi det føles bedre. Målet er at blive fuldstændig selvforsynende.
Mange danskere har fulgt programmet hver uge – og en ny sæson starter på søndag.
Der sidder de så – inde i storbyerne – og synes det er enormt hyggeligt, at Frank bruger hesteforspand og gammeldags landbrugsredskaber.
Sådan skulle det bare være over det hele. Så ville man også undgå det grimme forurenende landbrug – lyder ”logikken”.
Ak ja.
Det er påfaldende, at Danmarks Radio ikke laver programmer om, hvor rart det var, dengang man havde gammeldags håndværk inde i byerne.
Den gang bødkeren fremstillede tønder af træ.
Eller dengang skomageren fremstillede et par støvler fra bunden.
Jeg tror hurtigt, at seerne ville gennemskue, at den slags ikke har noget at gøre i et moderne samfund.
Et moderne samfund har brug for moderne virksomheder med veluddannede medarbejde, der betjener sig af den bedst tænkelige teknologi.
Danmark skal selvfølgelig have de mest moderne fabrikker – med industrirobotter og computere.
Men vi skal også have det mest moderne landbrug – med satellitstyring af maskinerne, med topmoderne staldsystemer, med den bedste genselektion og med nye højtydende afgrøder. Også den slags afgrøder, der er fremstillet ved hjælp af moderne bioteknologi.
Landbrugets virksomheder er højteknologiske bio-fabrikker.
Det var den slags billeder Danmarks Radio burde slå fast i serier som ”Bonderøven”.
*
For tiden render mange kloge embedsmænd og erhvervsfolk rundt og leder efter det, som Danmark skal leve af i fremtiden.
De taler om fremtidens vækstvirksomheder – ja fremtidens vindervirksomheder. Miljøvirksomheder, klimavirksomheder, solenergivirksomheder.
Jeg synes, at vi skal passe på, at vi ikke går over åen efter vand.
Måske ligger løsningen lige foran næsen på os – i form af planteavl og håndtering af biomasse.
Planterne udgør verden bedste solfangere.
Planterne producerer energi her og nu.
De binder CO2.
Brugt på den rigtige måde kan de rense jorden for overskydende næringsstoffer.
Og så kan planterne – ganske enkelt – sikre mad til både mennesker og dyr.
En bedre håndtering af biomassen kan samtidig sikre, at vi kan forblive en af verdens dygtigste producenter af husdyr.
Og gyllen kan udnyttes til alt fra gødning til energi og plastic
Engang imellem hører jeg røster, der vil have os til at opgive kød. Det kan de godt glemme. Vi skal bare sikre os, at kødet er produceret så effektivt og så skånsomt som muligt.
*
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Danmarks fremtid hviler på landbruget. Her har vi opbygget flere århundreders kompetencer.
Nu handler det bare om at sikre, at dansk landbrug kommer velbeholdent igennem den internationale krise.
Vi skal både bekæmpe den generelle krise i samfundet – og gøre noget for at forbedre erhvervsvilkårene.
Regeringen har mildnet effekterne af den internationale krise ved hjælp af bankpakker. De skulle sikre, at folk overhovedet kan få et lån i banken.
Regeringen har også stimuleret danskernes købekraft ved at fremrykke offentlige arbejder og ved at frigive tvangsopsparingen i SP-ordningen. Næste år får vi lavere skat på arbejde. Det skal nok bidrage positivt.
I forhold til erhvervslivet har regeringen først og fremmest taget generelle instrumenter i brug. Alle erhverv har banket på døren. Og derfor har vi skulle give en hånd til alle.
Regeringen har således udskudt fristen for indbetaling af moms og A-skatter her i 2009.
Vi har stillet øgede eksportkreditter til rådighed – og det har navnlig mange fødevareeksporterende virksomheder har gjort brug af.
Og den seneste erhvervspakke giver landbruget adgang til en særlig vækstkautionsordning på 1,5 mia. kr. – hvoraf ½ af puljen retter sig mod faste investeringer, herunder investeringer i fast ejendom.
Mange brancher har vogtet nidkært på hinanden for at sikre, at ingen fik større fordele end andre.
Jeg forstår det sådan set godt.
Men derfor har jeg alligevel ønsket, at landbruget skulle have en håndsrækning i form af en tidligere a conto-udbetaling af EU-støtte.
Det var faktisk en vanskelig proces at komme så vidt. ”Hvorfor skulle landbruget have penge, som andre ikke fik?” lød argumentet.
Min tilgangsvinkel til den sag er for så vidt meget enkel: Det gavner ingen, at alle har det lige dårligt.
Det er også mit perspektiv, når nogle er kede af, at visse landmænd har fået støtten udbetalt før andre. Hvad skulle det gavne, om alle havde fået støtten lige sent?
Så hellere gøre en indsats for at alle kunne få den så hurtigt som overhovedet muligt.
Jeg håber, at mange af jer har fået et a conto-beløb. Jeg ved, at vi har udbetalte a conto-beløb til 69 pct. af jer den 16. oktober. Jeg forventer, at vi når op på 80 pct. den 9. november. Og stort set alle skal have deres støtte udbetalt i december.
I det hele taget bør alle landbrug fremover have udbetalt støtten senest i december. Det er min målsætning.
*
Landbruget skal have bedre vilkår. Og jeg vil systematisk endevende hver eneste statslig regulering og hver eneste statslig ordning for at finde måder for at lette erhvervets omkostninger.
Jeg er åben for forslag om alt – lige fra kødkontrol til kontrol af markblokke.
På begge disse områder er arbejdet i gang med at reducere både de direkte omkostninger og de administrative omkostninger.
Med hensyn til markblokke var Direktoratet for FødevareErhverv nødt til at skrive ud til omkring 10.000 landmænd i 2009 pga. afvigelser.
Det er uholdbart, hvis det handler om bagateller. Og her har jeg nu fået en tilkendegivelse fra Kommissionen – og landbrugskommissæren – om, at vi finder en løsning. Visse marginale ændringer i markblokkene skal kunne finde sted.
Et godt eksempel på, hvordan vi kan komme videre, er det arbejde, som Fødevareministeriet har gjort sammen med Landbrug og Fødevarer med hensyn til mærkning og registrering af husdyr.
Der har vi i fællesskab identificeret 9 konkrete forenklingsforslag. Når vi realiserer dem, vil det give økonomiske og administrative besparelser for knap 90 mio. kr. over de næste 3 år – og endnu mere på sigt. Jrg håber også på andre områder at samarbejde med jer om at forenkle.
*
Nogle af jer vil sikkert sige, at man kunne spare erhvervet for en masse byrder ved at revidere regeringens plan for Grøn Vækst.
Den reaktion kan jeg godt forstå.
Jeg anerkender, at Grøn Vækst rummer elementer, som udgør en betydelig belastning for landbruget. Disse belastende elementer må og skal modsvares af kompenserende foranstaltninger.
Vejen frem består i at kæmpe for målrettede forbedringer for landbruget.
Vejen frem består ikke i at rulle miljøkravene tilbage. Regeringen har en forpligtelse til at håndtere en række miljøudfordringer, såsom udvaskning af næringsstoffer. Det vil ingen regering løbe fra.
Midt i al irritationen over nogle af de belastende elementer i Grøn Vækst, må man ikke glemme de fordele, der også følger med.
Vi afsætter 13,5 milliarder kroner over en 5-årig periode – og en stor del af de midler vil gå til at kompensere for miljøkravene.
Lige præcis med hensyn til efterafgrøder er argumentet, at der er tale om en videreførelse af den generelle regulering, som vi har i dag, og som derfor ikke kan kompenseres.
Men jeg er indstillet på, at vi gør reglerne så fleksible som muligt.
Jeg er åben overfor at drøfte metoder, så længe vi får de tons kvælstof, som vi skal have, for at opfylde de mål, vi har sat os i blandt andet vandrammedirektivet.
Formanden nævnte, at Grøn Vækst meget gerne måtte rumme mere, der pegede i retning af nye vækstmuligheder.
Jeg er enig i, at vi skal stræbe efter nye vækstmuligheder – ud over dem, der ligger i Grøn Vækst.
Men jeg synes faktisk, at man skal være tilfreds med en række store sejre:
Vi har formuleret en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi i 2020 – og at al husdyrgødning på sigt skal anvendes som energikilde.
Vi lægger op til en betydelig satsning på biogas.
Vi gør det muligt at etablere jordløse landbrug.
Vi ophæver maksimalgrænsen for antal dyreenheder per bedrift – og grænsen for, hvor mange hektar jord, en landmand må eje.
Vi sætter skub i miljøgodkendelserne af husdyrbrug.
På det økologiske område lægger vi op til en fordobling af det økologiske areal.
Og netop nu forhandler vi om penge til forskning og innovation – i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringspuljen.
*
Formanden har fuldstændig ret i, at uden landbrug, så svækker man både agroindustri, miljøteknologi, klimateknologi og energiteknologi.
Jeg er glad for, at landbruget har styrket sin organisation. Det er nødvendigt for at kunne påvirke den politiske dagsorden.
Politikerne har brug for et slagkraftigt modspil og medspil.
Jeg ser frem til et godt samarbejde.
Lad os sammen bidrage til et stærkt og mangfoldigt landbrugserhverv i Danmark.
Kilde/link
