Bragt i Weekendavisen d. 20/11 2009
Gyllen
Knud Haugmark p.t. Bonhoefferstrasse 9, Z. 212 69123 Heidelberg, Tyskland
SF bekender sig til biogassen. Men at pege på gyllebaseret biogas som et fremtidigt udviklingsområde for dansk landbrug er hul i hovedet. For det første belaster gylleproduktion miljøet og klimaet enormt. Animalsk produktion er klimasynder nummer et, og det kan en mikroskopisk energiproduktion af separeret gylle ikke ændre på. Der vil gå mange år, før bare klimabelastningen fra bygning og drift af værkerne er betalt tilbage, hvis nogen sinde. Derudover laves gassen i virkeligheden af tilsat organisk stof, for eksempel majsensilage. Klimagevinsten fordobles, hvis man brænder den af i et almindeligt kraftværk. Biogas er altså reelt en klimabelastning, der yderligere udhuler landbrugsjordens kulstofpulje. Ingen af de mange tiltag, Ole Sohn nævner i Informations kronik den 5. november i år, løser de to mest påtrængende problemer i dansk landbrug, nemlig gælden og medicinforbruget. Læger, dyrlæger og forskere har forgæves råbt op. Senest har fagfolk på KU-life advaret mod ulovlig men vidt udbredt brug af cephalosporiner til smågrise. Gælden stiger med cirka 80 millioner om dagen og når op på 350 milliarder i år. Værdien af produktionen er den samme eller faldende. Erhvervet tabte sidste år fem milliarder kroner. Statens udgifter i forbindelse med bankkrak vil stige efterhånden, som stadig fl ere landbrug går ned. Ingen ved, hvad landbrugsjord er værd. Sandsynligvis er vurderingerne stærkt overdrevne, for hvem investerer sine millioner i en underskudsforretning? De lånte milliarder har fi nansieret, hvad man kunne kalde verdens dyreste hobby: gyllespredning og griseavl. Skatteyderne skal ikke vedblivende belastes af et samfundsbelastende, uansvarligt erhverv, som insisterer på at fremstille usunde varer, som ingen vil købe, som laver underskud og store mængder gylle og belaster miljøet, samfundsøkonomien og folkesundheden. Løsningen er, at lade staten overtage landbrugsjorden og lægge den ud som natur. Det oplagrer CO2. 10-20 procent kan drives økologisk eller bare ekstensivt, så danskerne kan få mad nok. Mere er faktisk ikke nødvendigt.
