Sendt til Politiken.
”Det er lave priser på landbrugsvarer og store gældsposter, som har trængt landbruget helt op i en krog,” vurderer Leif Nielsen, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer. (Pol. d. 7/12)
Man kunne også sige, at landbruget har forgældet sig i helt uansvarligt omfang, fordi de ikke har tilpasset sig de gældende markedsforhold. Siden 2001 har landbruget sat milliarder til hvert år, fordi deres varer er for dyre og for dårlige til at kunderne vil købe dem. Men cheføkonomen giver med sit billedrige stil indtryk af, at landbruget er udsat for et urimeligt pres på grund af de store gældsposter. Faktisk har det aldrig været billigere at låne penge. Men når landbruget i årevis låner penge til driften og nyt legetøj i form af store traktorer og urentable staldanlæg, så går det galt. Det har landbruget og dets rådgivere nægtet at indse. Det er ikke en uafvendelig skæbne. Det er udtryk for tommetyk dumhed.
-Jeg har svært ved at se, at landbruget kan overleve på sigt, hvis ikke noget af gælden bliver høvlet væk, siger Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut.
Igen tages billedsproget i brug. Med en passivkonstruktion forlanger Zobbe, at der ”bliver høvlet” af landbrugets gæld. Men hvem skal trække denne høvl? Svaret blæser i vinden, bortset fra, at det ikke er landbruget selv. Svinebossen Torben Poulsen er mere klar i mælet. Han mener at bankerne skal forære bønderne pengene. For som han siger:
-Det er hårdt, og det er hårde tider. Men der er ingen anden vej ud af krisen.”
Igen skildres landbrugets situation i fatalistisk lys. Ikke et ord om eget ansvar. Det er de andres skyld, kundernes, miljøfolkenes, politikernes, – tidernes. Selv kan erhvervet ikke gøre for noget som helst. Men stikke sugesnablen i statskassen, det kan landmændene. Ud over de såkaldte ”betalingsrettigheder”, som altså betyder ret til at modtage betalinger, får erhvervet støtte og tilskud over mere end hundrede forskellige ordninger til alt lige fra produktudvikling, ungdomsarbejde, etablering og ophør til læhegn osv. osv. Skattelettelser, som skal ”kompensere” for nedsættelser i EU støtten, har blot tørret nedsættelsen af på os andre
”Der er ingen anden vej ud af krisen” profeterer tilskudsnyderen, Torben Poulsen.
Men det passer ikke. Erhvervet er allerede så håbløst forgældet, at pengene aldrig bliver betalt. I snit skylder landmændene 27 millioner væk. Og da de har sekscifrede underskud hvert år, må erhvervet indse, at spillet er ude. Ikke kun hver fjerde landbrug skal nedlægges, der er snarere tale om, at kun hvert sjette skal overleve. De kan sagtens producere mad nok til danskerne, og de øvrige landbrugsarealer kan så blive natur og skov, som kan optage CO2.
Det kommer aldrig til at kunne betale sig at lave svin i Danmark, selv om bønderne snyder med farvet diesel, medicin, gødning og gift. Poulsen og hans kolleger er ganske enkelt ikke dygtige nok. Gælden på 350 milliarder svarer til halvdelen af statens budget. Den kan de aldrig betale tilbage.
Indse det nu. Flere tilskud vil kun trække pinen ud og øge gælden. En afvikling af Poulsens svinende produktion vil gavne naturen, drikkevandet, samfundsøkonomien og klimaet. Og så bliver lugten på landet meget bedre.
Knud Haugmark
p.t. Bonhoefferstrasse 9, Z 327
69123 Heidelberg
Tyskland
Kilde/link
