ForsideAktindsigtAktindsigt i navnene på dyrlæger, der skovler medicin ud.

Aktindsigt i navnene på dyrlæger, der skovler medicin ud.

-

 
 
Til fødevarestyrelsen.
Hermed anmodes om aktindsigt i  korrespondancen med de dyrlæger, som omtales i nedenstående artikel samt navne, adresser og praksisnavne på de omtalte dyrlæger.
Samtidig, men uafhængigt af dette begæres aktindsigt i datagrundlaget for at udvælge disse dyrlæger til at få besøg af rejseholdet.
Jeg tillader mig at henvise til en lignende sag hvor ombudsmanden greb ind og forlangte, at et tidligere givet afslag blev genbehandlet, da begrundelserne ikke holdt.
En del af ombudsmandens afgørelse kan ses her.
Navnene blev udleveret efter over to års sagsbehandling
 
Jeg ser derfor denne gang frem til et ukompliceret sagsforløb, hvor de ønskede oplysninger udleveres hurtigt og gerne i elektronisk form.
 
 
Med venlig hilsen
 
Knud Haugmark
indtil 1/3 2010:  Bonhoefferstrasse 9, Z 327
69123 Heidelberg
Tyskland

 
 
 
 
 
Politiken | 15.11.2009 |

Dyrlæger skal grilles

De har skrevet enorme mængder antibiotika ud til smågrise. Det frygtes at føre til øget resistens.

 

En gruppe danske dyrlæger får nu besøg af eksperter fra Fødevarestyrelsens Rejsehold .

De skal forklare, hvorfor de i perioden 2003-2008 rundhåndet har forsynet flere hundrede danske svineavlere med recepter på det antibiotiske middel tetracyklin til smågrise.

»Der er skrevet bekymrende meget tetracyklin ud til danske smågrise«, siger overlæge Niels Frimodt-Møller fra resistensgruppen på Statens Serum Institut: »Tetracyklin bruges ikke ret meget til mennesker.

Af ophavsnmæssige årsager briges kun en del af artiklen her. Fødevarestyrelsen har naturligvis fået det hele.

 

Kilde/link

Disse dyrlæger var tidligere indkaldt til samtale