Danish Crown har et kæmpeproblem med underbetalte rumænske kolonnemedarbejdere på en slagteriafdeling i Tyskland – de får mellem 0 (nul) og 50 (halvtreds) kr. i timen. Men de er nok heller ikke mere værd, synes Danish Crown at mene.
Anne Willemoes, som er talsmand for det af danske landmænd ejede storslagteri, forsøger at vaske hænder, men hvorfor bliver denne "hæderkronede" slagterigigant fedtet ind i alle disse skandaler?
Også i Danmark forsøger både svinebaroner og slagteriledelse nu at presse lønnen for de danske slagteriarbejdere. Hvorfor indser man ikke bare, at den danske æra som verdens slagtehal nr. et er forbi? Kød af samme kvalitet produceres lige så godt og billigere i andre lande. Luk dansk svineindustri.