Landbruget fremstår stadig mere latterligt. Seneste praler Michael Brockenhuus-Schack med, at landbruget »eksporter for mere end 100 mia. kr. om året«. ( business.
dk 29. januar). Han glemmer at varerne fremstilles med milliarder i tilskud. Alligevel er de ikke konkurrencedygtige.
Svineproduktionen koster ifølge Fødevareøkonomisk Institut 16 mio. om dagen alene på driften. Egenkapitalen styrtdykker. Disse tab belaster samfundsøkonomien, især fordi landbruget ikke kan betale, hvad det skylder.
Brockenhuus-Schack pynter sig endvidere med lånte fjer, idet han medregner en del af industrieksporten.
Sagen er, at den nødlidende svineproduktion kun står for 4,9 procent af eksporten, og må tilmed importere betydelige mængder energi, gødning, foder, arbejdskraft og kapital til produktionen.
Gylle og ammoniak ødelægger grundvand og natur, diverse til dels ulovligt indførte giftstoffer hjælper til, og resistente bakterier truer folkesundheden. Landbruget er en stor klimasynder, og svindel med farvet diesel og ulovligt indført gødning er udbredt.
Vi ville med andre ord være både rigere og lykkeligere uden denne gøgeunge.
Man må erkende, at dansk svineavl – jordskatter eller ej – hører fortiden til.
Knud Haugmark p. t. Bonhoefferstrasse 9, 69123 Heidelberg Tyskland.
Kilde/link