Bragt i Landbrugsavisen d. 24. januar 2010
Lave prise får skylden for den rædsomme situation, som det danske og det europæiske landbrug sidder i for tiden. Hvordan kan man dog nogensinde få den tanke, at priserne vil stige samtidigt med at produktionen øges? At landbruget har forregnet sig og investeret og produceret på livet løs med den sikre antagelse, at priserne stiger og dermed at det lønner sig, uden at have en ordentlig krystalkugle til at se ind i fremtiden, er uforståeligt.
Landbruget er det mest forkælede erhverv med støtte til nærmest alting. Den eneste ikke frugtbare støtte, er den der fås hos landbrugets rådgivere. De har rådgivet lige så ringe som de bankrådgivere, der har rådet almindelige lønmodtagere til at tage lån og opkøbe tvivlsomme bankaktier og den slags underskuds- og tabsgivende forretninger. AT man har beregnet prisstigninger på jord, og produkter er for fanatisk. Alt får en ende, intet vokser op i himmelen. Det er ikke rart at flyve højt og falde dybt.
At landbruget eksporterer for 65 mia. Kr. (gamle tal) og har en masse arbejdspladser er ikke korrekt. Der er udfaset og dermed tabt arbejdspladser i forarbejdnings industrien, dyrene sendes til opfedning og slagtning m.v.i andre lande og generelt er priserne for landbrugsprodukter jo netop så lav, at man ikke kan tjene penge i landbruget, trods stor produktion af afgrøder og dyr. Og tabene og forarmelsen stiger støt til trods for et tilskud på 8.3 mia. Kr. til dansk landbrug 2009.
Svend Eriksen fra landboforeningen Gefion påstår, at hvis den stærkt stigende befolkning skal brødfødes skal produktionen øges. Det var også mantraet for opdyrkningen af alle de braklagte marker, bræmmer langs vandløb og andre områder, som har ligget uopdyrket i mange år. Det medførte ingen mad til de sultende men ganske meget overproduceret korn, som har lagt priserne ned. Og dermed landbruget.
Hvornår hører den ide op, at man kan producere sig ud af krisen, når priserne netop grundet stor produktion er i bund?
Og alligevel skal man læse i Landbrugsavisen og andre steder, at landmænd truer med bølleoptøjer (civil ulydighed) i form af langsom traktorkørsel på vejene og andet godt for at genere den almindelige skattebetalende borger. Tror man selv, at det vil virke som en charmeoffensiv?
Tror man dog at denne gidseltagning vil virke på forståelsen for det forgældede og forkælede landbrug? Nej tværtimod. Vi har betalt og betalt til jeres legen jord- og godsejere. Vi vil ikke blive ved at høre på al den klynken fra et landbrug, der har brugt mere end det havde og nogensinde kan få.
Mona Blenstrup
Holbækvej 236
Allindemagle
4100 Ringste
