Folketingsmedlem Bente Dahl (RV) har den 25. marts stillet følgende spørgsmål nr. S 1701, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1701.
Vil ministeren forholde sig til, hvor omfattende den problematik, der er opstået, fordi vinteren har været så lang med langvarig frost og med det faktum, at der er udbragt gylle på frosne marker med små og store skader til følge, er, samt til hvordan gylleskaderne på vandløb og dyrelivet i naturen kan udbedres?
Svar
Hvert år ved denne tid sker der uheld i forbindelse med håndtering af gylle. Beholderne er fyldte, og rigtig meget gylle skal bringes ud på forholdsvis kort tid. En række tiltag er allerede iværksat for at begrænse antallet af utilsigtede gylleudslip til naturen og vandmiljøet. Som noget meget positivt ser det ud til, at mængden af lækket gylle tilsyneladende er faldet fra årene 2008 og 2009. Årsagen hertil må antages delvis at skyldes de stramninger af sikkerheden omkring håndtering af gylle, der er gennemført, men også den øgede fokus på problemet.
I år har vejrmæssigt været et helt specielt år, hvilket har givet øget risiko for forurening med gylle, som følge af udbringning på frosne og snedækkede arealer, idet de generelle regler giver mulighed for udbringning af flydende husdyrgødning allerede fra 1. februar – under forudsætning af, at der ikke er fare for at gødningen kan strømme til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl.
Trods større fare for afstrømning til vandløb og søer i år valgte nogle landmænd at udbringe gylle på frossen og snedækket jord allerede i begyndelsen af februar. Miljøstyrelsen skrev til alle kommuner med en opfordring om at være ekstra opmærksomme på den risiko, der på daværende tidspunkt var for, at udbragt gylle kunne ende i søer eller vandløb.
Mange landmænd med fyldte beholdere fandt heldigvis andre løsninger som f.eks. omfordeling af gyllen til landbrug med ledig opbevaringskapacitet. Flere landboforeninger oprettede ”gyllebørser” til formålet. For ikke alene ville risikoen for at forurene vandmiljøet ved udbringning under de pågældende forhold stige, men det ville også medføre en dårligere udnyttelse af kvælstoffet i gyllen.
Vurderet på landsplan ser det ud til, at kapaciteten til opbevaring af gylle ligger i nærheden af 1 år. Bedre muligheder for omfordeling af gyllen til ledig opbevaringskapacitet, herunder til fællesanlæg eller til arealer, hvor der ikke er risiko for afstrømning, kan derfor være en løsnings-mulighed i de få år, hvor tidlig udbringning af gyllen er problematisk. Grøn Vækst aftalens tiltag i form af flere fællesbiogasanlæg vil bidrage til, at problemet på landsplan fremover reduceres.
Såfremt der sker uheld, gælder det om hurtigst muligt at afgrænse udslippet, og dermed begrænse næringsstoffernes udbredelse i vandløbet. De afhjælpende foranstaltninger bliver i praksis kun gennemført ved akutte uheld med gylleudslip. I disse tilfælde søger man at opsamle så meget gylle som muligt. Disse foranstaltninger er imidlertid ikke mulige ved mere spredt udledning fra frosne marker.
Gylleudslip kan have store miljømæssige konsekvenser, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå dem. Derfor har Miljøministeriet sidste år skærpet kravene til det udstyr, landmændene bruger i forbindelse med pumpningen af gyllen. Endvidere indgår det i forslag til ændring af husdyrgodkendelsesloven – som har været i høring – at afstandskravet til vandløb og søer udvides fra 15 til 100 m ved etablering af nye beholdere.
Jeg vil ved førstkommende lejlighed overveje, om forbuddet mod udbringning af gylle på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandmiljøet ved tøbrud eller regnskyl, skal præciseres yderligere.
Karen Ellemann / Jesper Olsen
