ForsideMRSANyt phd arbejde viser, at resistente bakterier kan forårsage dødelige infektioner hos...

Nyt phd arbejde viser, at resistente bakterier kan forårsage dødelige infektioner hos mennesker

-

Colibakterier fra svin og kyllinger er en væsentlig årsag til det store antal urinvejsinfektioner blandt mennesker. Cand.scient. Lotte Jakobsen, Statens Serum Institut, har i sit netop afsluttede ph.d.-projekt påvist, at antibiotikaresistente colibakterier fra svin og kyllinger kan genfindes i tarmfloraen hos mennesker, hvor bakterierne kan give urinvejsinfektioner, som er svære at behandle med de typer antibiotika, som normalt anvendes.

Ph.d.-projektet peger dermed også på en tæt sammenhæng mellem antibiotikaforbrug til husdyr og infektioner hos mennesker, som er vanskelige og ressourcekrævende at behandle.

»Vi kan nu klart vise, at bakterier fra grise og kyllinger kan give blærebetændelse hos mennesker. Og at nogle af de resistente bakterier fra dyrene kan overføre deres resistens til andre bakterier i den menneskelige tarm og derfra give urinvejsinfektioner,« siger Lotte Jakobsen.

 

læs også:

Eksperter slår alarm: Udbredelsen af MRSA ligner en epidemi

Danskere ved landbrug bliver livsfarligt syge af MRSA

Dyr får mere antibiotika end mennesker


 

Kilde/link

Dagens medicin