Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 18.06.2010 stillet følgende spørgsmål nr. 461 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål 461:
”Ministeren bedes oversende listen over de landmænd, der ligger på 80 procent eller derover i forhold til det uacceptable niveau, og som Fødevarestyrelsen vil henvende sig til, for at få dem til at nedbringe forbruget.”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne gøre opmærksomhed på, at ”Gult kort” for antibiotika først uddeles i løbet af efteråret 2010. Det er vigtigt, at svineproducenter og deres dyrlæger har den fornødne tid til at indrette produktionen efter de nye regler, inden ordningen iværksættes. Det er samtidigt vigtigt, at svineproducenter gøres opmærksomme på, hvilke faktuelle oplysninger ”Gult kort” ordningen baseres på, så producenterne får mulighed for at rette eventuelle fejl i grundlaget.
Jeg bad derfor Fødevarestyrelsen om skriftligt at informere de svineproducenter, der ifølge data fra Vetstat (tal fra apoteker baseret på dyrlægernes recepter) og CHR (landmandens egne opgivelser af dyreantallet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister) har et antibiotikaforbrug på 80 % eller højere i forhold til det niveau, som til efteråret vil udløse et ”gult kort”, jf. besvarelse af FLF alm. del spørgsmål nr. 460.
Det er således vigtigt at pointere, at informationen også gives til producenter, der har et lavere antibiotikaforbrug end ”gult kort” niveauet, ligesom nogle besætningsejere givetvis er blevet varslet, som følge af fejlregistreringer i CHR.
Fødevarestyrelsen har netop udsendt informationsbrevene til svineproducenterne, og jeg henholder mig til vedlagte udsendelsesliste, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet.
Henrik Høegh
/Heidi Søltoft
Se listen her (pdf)
Kilde/link