Meget tyder på, at den hemmeligholdelsespolitik, som Sundhedstyrelsen har forfægtet siden 2006, har skabt en situation, hvor MRSA-bekæmpelsen er ved at komme ud af kontrol.
Situationen minder på flere måder om problematikken med HIV og AIDS tilbage i 1980?erne, hvor der også var stor frygt for en stigmatisering af de smittede. I dag kan man kun med stor rædsel forestille sig, hvad der ville være sket, hvis sundhedsmyndighederne dengang havde valgt tavshedens og fortielsens strategi.
Tydeligvis er sundhedsvæsenet ved at miste muligheden for at kontrollere udbredelsen af MRSA, som sandsynligvis vil vokse ganske hurtigt til niveauer som visse steder i udlandet.
Udover unødige lidelser hos de bylderamte patienter kommer en stigning i patientantallet også til at koste sundhedsvæsenet dyrt. Prisen på den særlige antibiotika, der kræves for at behandle svine-MRSA-infektioner, er ti gange så høj som prisen for de mere almindelige antibiotika. Dertil kommer meget høje døgnudgifter til patienter i isolation.
Kilde/link