ForsideBiogasbedragetUPS - Grøn vækst strider mod EU regler. Sen erkendelse i fødevareministeriet

UPS – Grøn vækst strider mod EU regler. Sen erkendelse i fødevareministeriet

-

Til Landbrugsavisen udtaler Høegh, at man i forbindelse med grøn vækst planlagde uden at tage hensyn til EU regler. Altså er biogasplanerne – den "ambitiøse" plan om at afgasse 40% af gyllen, samt tilskuds- og garantireglerne, ganske enkelt lovstridige.
 Biogasanlæggene ville få ikke bare tilskud, men dobbelt tilskud, hvilket EU ikke vil acceptere.
Landmændene forlanger, at de også vil have "overskud" (det betyder større tilskud end egentlig nødvendigt), hvilket er i strid med varmeforsyningsloven.
Ministeren siger:
 

"De forudsætninger, vi havde under arbejdet med Grøn Vækst, viser sig desværre ikke at holde stik nu, hvor vi graver lidt dybere. Kommunegaranti udenom varmeforsyningsloven kan ikke lade sig gøre, og vi må ikke både give anlægstilskud og en gratis garanti. Så siger EU, det er dobbelttilskud og i strid med reglerne," siger Henrik Høegh og forklarer, at varmeforsyningsloven betyder, at selskaberne ikke må give overskud.

"Jeg kan kun beklage, at oplysningerne ikke lå på vores bord under arbejdet, og jeg vil opfordre til, at ansøgningerne sendes ind med de oplysninger, der er kendte. Så må vi i fællesskab søge løsninger, for vi skal have pengene ud at arbejde."
"Vi ligger vandret i luften for at øse problemerne, og vi arbejder på en hurtig løsning, men jeg kan desværre ikke sige hvornår."

Topembedsmænd erkender, at deres arbejde er under betydeligt pres for at være politisk korrekt, hvilket kunne forklare bommerten i fødevareminsteriet

Kilde/link

Landbrugsavisen