ForsideLandbrugets økonomiLandbrugsstøtteDe "selvfinansierede" YJ lån udløser nu milliontab for staten.

De "selvfinansierede" YJ lån udløser nu milliontab for staten.

-

i en længere årrække kunne yngre landmænd får en statsgaranti på op til godt 6 millioner kroner til deres første bondegård. Tab på lånene blev betalt via en præmie, som de enkelte låntagere betalte. Denne præmie ligger fast i hele lånets  løbetid. Så mente man at disse lån ville være "selvfinansierende" i al evighed, og statens ville ikke komme til at hænge på garantiforpligtelserne. I forbindelse med landbrugets elendige økonomi er handelen med bondegårde nærmest gået i stå, og derfor er interessen for de såkaldte YJ lån faldet drastisk. Men det er statens forpligtelser ikke og man imødeser nu millionstore tab på ordningen, hvilket ville få præmierne til at stige drastisk. Statsgarantierne får ordningen til at ligne statsstøtte til erhvervet, hvilket kunne forårsage problemer med EU-retten. I høringsbrevet nævnes ikke, at staten står over for store udgifter til ordningen, som i virkeligheden skulle ligge på låntagerne.

 

8. Forholdet til EU-retten

Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere er rent national og har som nævnt oven for under punkt 3 hidtil været 100 % selvfinansieret. De større og øgede antal indfrielser af statens garantiforpligtelser vurderes på sigt ikke at kunne udlignes afbrugerpræmierne. En eventuel opretholdelse af ordningen vurderes at skulle statsstøtteanmeldes i henhold til bestemmelserne i pkt.

3.4., litra e), i Kommissionens meddelelse (2008/C 155/02) om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier, jf. nu TEUF-traktatens artikel 107-108.

Statens fremtidige tab, som altså de yngre låntagere slipper for, fremgår af dette afsnit i høringsdokumentet. Et konkret skøn for tabene på ordningen efter 2000 fremgår ikke, men der er tale om mindst tocifrede millionbeløb.

 

Nedlæggelsen af yngre jordbruger-ordningen vurderes på længere sigt at understøtte en begrænsning af statens tabsrisiko vedrørende ordningen.

Udgifter til indfrielse af garantier for lån til yngre jordbrugere forventes nu at udgøre 44 mio. kr. i 2011; 32,8 mio. kr. i 2012; 20,4 mio. kr. i 2013 og 15,4 mio. kr. i 2014. Disse tal vedrører årene fra og med år 2000, hvor præmiesystemet blev indført. Udgiftsbevillingen til indfrielser vil indgå på finansloven § 24.24.05.20. Indløsning af statsgaranti.

Præmien for 2012 er foreløbig af Økonomistyrelsen blevet beregnet til 8,57 % ud fra en forudsætning om indløsning af garantier for lån til yngre jordbrugere i 2011 på 44 mio. kr. – for så vidt angår tilsagn ydet fra og med 2000, hvor præmiesystemet blev indført – og 50 nye garantier på gennemsnitlig 3,2 mio. kr. Denne beregning viser, hvordan præmien ville kunne udvikle sig, hvis ordningen ikke blev lukket nu.

Der forventes et provenu fra præmiebetaling på 9,8 mio. kr. i 2011, på 8,1 mio. kr. i 2012, på 7,7 mio. kr. i 2013 og på 7,1 mio. kr. i 2014. Disse tal vedrører årene fra og med år 2000, hvor præmiesystemet blev indført. Indtægtsprovenuet vil indgå på finansloven § 24.24.05.20. Indløsning af statsgaranti.

Kilde/link

Læs hele høringsudkastet her