Dansk lndbrugs gældsproblemer skal løses ved, at jorden overtages af en statslig jordfond, som forpagter jorden ud til landmændene, mener kronikøren.
Agronom Poul Erik Pedersen fra Middelfart skriver i Jyllands Postens kronik den 16. april 2011:
Danmark vil altid være et kulturlandskab. Men det er vigtigt at søge mod en økologisk balance. Det er tid til en ny udvikling på landet
Kigger vi mere end 200 år tilbage, forandrede landskabsbilledet sig meget i de årtier, som fulgte stavnsbåndets ophævelse i 1788. Landmåleren arbejdede på højtryk, og udflyttergårdene blev efterhånden spredt over det danske land. En lignende udvikling kan man forestille sig om føje år. Jorden vil igen blive udstykket, nye gårde vil opstå, og gamle vil genopstå. Det danske landbrugsland vil snart gennemleve en grøn revolution
I perioden 1940 til 1970 betalte staten milliarder i støtte til at tilintetgøre mere end 2.000 vilde natursteder over hele landet. Vandløb blev rettet ud efter en lineals tyranni, og mange af dem blev lagt i rør. Enge, moser og søer blev afvandet og overdrev pløjet op
I dag er dyrkningsjorden mange steder død og muldlaget forsvundet. Der er ingen fristeder for den vilde flora og fauna. Store maskiner hærger jorden og kræver rydning af træer og levende hegn
I 2008 frigav fødevareminister Eva Kjer Hansen 190.000 hektar gamle brakmarker til intensiv dyrkning, hvilket forårsagede en voldsom massakre på dyre- og plantelivet. Det svarer til knap 5 pct. udvidelse af det dyrkede areal • et areal, som svarer til det halve af Fyn. Udviklingen inden for landbruget har ødelagt naturen, og er nu også på vej til at ødelægge landbruget selv, da det er på bankerottens rand
I stedet for at gribe om nældens rod er jordskatterne halveret, EU-miljøreglerne mere eller mindre ignoreret. Den direkte landbrugsstøtte er på 18 mia. kr. om året. EU gav i 2008 mulighed for at konvertere 20 pct. af landbrugsstøtten til bredere formål i landdistrikterne, herunder miljø- og naturgenopretning; men det afviste den siddende fødevareminister Eva Kjer Hansen
Landbruget fik alle pengene til dets drift. Hver landmand modtager i gennemsnit 392.000 kroner i støtte om året, hvilket smitter af på jordpriserne, som steg med op til 300 pct. over en periode på 10 år. Priserne har nogle steder været helt oppe på 350.000 kroner pr. hektar. Dette har ingen almindelig landmand mulighed for at forrente. Disse stigninger kunne kun bruges til at låne endnu flere penge – lige indtil boblen bristede. I dag skylder landbruget mere end 60 pct. af sine værdier væk, hvilket cirka svarer til 350 mia. kr. Landbruget skønner selv, at om blot fem år vil der være under 10.000 landbrugsbedrifter drevet på heltid tilbage
Præcis som med indtjeningen er energiomsætningen i landbruget negativ, da man får langt mindre energi ud, end man putter ind. Landbruget hviler i høj grad på energi udefra i form af brændstof, kunstgødning og pesticider. Det til trods for at fotosyntesen i landbrugsafgrøderne er en meget vigtig faktor for udnyttelse af vores primære energikilde, solen. I fremtidens danske landbrug er det derfor et minimumkrav at tilvejebringe de fornødne balancer mellem forbruget af natur og driftsmidler på den ene side og udbytter på den anden side. Det vil sige, at der i langt højere grad skal tænkes økologiske tanker og i mangfoldighed. I fremtidens landbrug bliver det miljø- og energiregnskabet, der afgør om en gård har en god økonomi
En ny udvikling på landet skal være med til at skaffe os et farverigt levende land med diversitet og bæredygtighed på alle områder. Et land som er fyldt med muligheder for en kommende generation af mennesker på landet
Hvordan kommer vi derhen, hvor flere unge får lyst til og mulighed for at uddanne sig og etablere sig som bæredygtige og eller økologiske landmænd? Og hvordan kommer vi derhen hvor alle landmænd kan trække sig tilbage på en værdig måde og videregive deres livsværk til nye landmænd, uden at nogen presses ud i en livsødelæggende gældsfælde? En model kan være en stor central jordbrugsfond. Denne er landsdækkende og opkøber jord og bedrifter over hele landet. Dette vil være en god mulighed for landmænd, som ikke kan etablere sig ved køb af landbrugsejendom. De kan derimod etablere sig ved forpagtning fra fonden. En sådan fond kan oprettes ved lov med en grundkapital fra staten eller en statsgaranti. Ved brug af en sådan model vil privatøkonomiske gevinster som følge af konjunkturbestemte stigninger i jordpriserne udelukkes, og generationsskiftet lettes. Gældsbyrden nedbringes gradvist og forsvinder til sidst fra jord og eksisterende bygninger
Frie bønder har fremsat en model, som udstykker store industrialiserede jordbrug til mindre forskelligartede landbrug, hvilket vil betyde, at der igen kommer flere mennesker til lokalområderne, som så igen vil kunne danne nye samarbejder med virksomheder og serviceinstitutioner
I stedet for de mange millioner der bliver brugt til forskning i GMO, kemikalier og hvorfor gylle lugter, skulle nogle af de mange penge hellere bruges til forskning i, hvorfor så mange små og mellemstore landbrug ophører og sælger jp.dk – jorden til de stadig færre; men større og større brug. I modellen fra de frie bønder skal der ske lempelser i adgangen til jorden. Der skal udarbejdes modeller for og forskes, i at det bliver nemmere at erhverve jord og købe tillægsjord for de mindre brug
I denne forbindelse kan man også arbejde med en fællesskabsbaseret organisering af avlere og forbrugere
Forbrugerne går ind på, gennem forudbetaling, direkte at støtte de lokale avlere, som vil producere deres fødevarer
Avlerne går ind på at gøre deres bedste for at yde en tilstrækkelig kvantitativ og kvalitativ forsyning af fødevarer til at opfylde forbrugernes behov og forventninger. Mange mindre gårde kan også opnå stordriftsfordele. De får en synergieffekt i det fællesskab, som de bygger op sammen, da de forskellige har specialviden indenfor det, de arbejder med. Dette kan også kombineres med, at jorden ejes af en fond eller måske en pensionskasse! Vi har formået at frigøre os fra den organiske økonomi og dermed afhængigheden af fotosyntesen, hvilket har været en velsignelse for vores levestandard. Bagsiden er, at vi er dybt afhængige af energi, især olie som bærer det nuværende fossile produktionssystem. Det har medført, at selveste atmosfæren er forstyrret, fordi vi slap og slipper kulstof fri. Kulstof som var bundet i olie, kul og gas. Millioner års skove, i form af fossile lagre, er futtet af på få årtier. I løbet af de næste par årtier skal de fossile brændsler skiftes ud med alternative energikilder, og her indgår atomkraft ikke. Jeg kan ikke se andet, end at et faldende energiforbrug pr. person er en af de sikreste prognoser for de næste årtier
Produktionssystemet er nu frigjort fra naturen. Det skal i et eller andet omfang genforankres i denne. For landbruget vil en sådan udvikling betyde en fuldstændig omlægning, fordi det igen bliver nødt til at producere energi i stedet for at forbruge energi. Vi skal igen have landbrugssystemer, som er mangesidige og som bevarer en betydelig mangfoldighed i området. I dette landskab skal der være skovklædte områder, hvorfra man får bær, svampe og andet spiseligt
Der vil komme flere læhegn i landskabet og små vandhuller bliver genskabt, så artsrigdommen i floraen og faunaen øges igen. På den måde vil insekter, som er skadelige for afgrøderne få flere fjender i form af fugle og nytteinsekter. Der skal også sættes flere projekter i gang, hvor våde enge genetableres. Disse kan tilbageholde kvælstof og fosfor i drænvandet fra de dyrkede arealer. De våde enge er også smukke at se på. I juni og juli kan de for eksempel være smykket af talrige gule engblommer og storken vil fange føde på engene igen
Danmark vil altid være et kulturlandskab. Men det er vigtigt at søge mod en økologisk balance. Mange gårde vil i fremtiden få blandingskulturer med skovlandbrug, frugt, grøntsager, store og små husdyr og en baghave, der gør det muligt at bevare tusinder af vilde og dyrkede arter
Vigtige afgrøder er bælgplanter og et landskab med rød-hvide kløvermarker, summende bier og en tilpas mængde græssende kvæg. Jorderne vil hovedsageligt blive forbedret med kompost, staldgødning og grøngødning
Den nævnte udvikling betyder ikke, at dansk landbrug skal baseres på lavteknologi alene. Højteknologiske løsninger skal selvfølgelig indgå sammen med forebyggende foranstaltninger som for eksempel sædskifter og afgrødens konkurrenceevne. Der er jo allerede nu udviklet maskiner og små robotter, der kan skelne mellem afgrøde og ukrudt. Disse maskiner kan være autonome og små og vil derfor være fordelagtige på små marker
Mange vil sige, at dette er ren Morten Koch, uansvarligt og ren nostalgi. Men ser vi på de energiproblemer, vi får i fremtiden, er denne landbrugsvision nok ikke så urealistisk endda
Kilde/link
