ForsideLederLeder: Hvornår fik landbruget ret til at forgifte drikkevandet

Leder: Hvornår fik landbruget ret til at forgifte drikkevandet

-

Foto fra Fensten. Holger Mortensen.


Der er nu fundet gift i så rigelige mængder i en helt ny drikkevandsboring ved Århus, at det overstiger grænseværdien fem gange. Der er altså ikke tale om, at giften er sevet ned i boringen fra marken, hvilket hidtil har været anset som en vigtig årsag til grundvandsforurening. Denne form for forurening har man ment at kunne beskytte sig imod ved at lave spøjtefri zoner omkring selve borestedet. Det nye fund viser, at denne strategi, uanset hvor bred zonen bliver, ikke virker. Giften trænger ned gennem jordlagene og forureningen vil være at finde i meget større mængder af grundvand, end hidtil frygtet.

Landmændene forlanger "kompensation"  for ikke at sprøjte, men hvem har givet dette underskudserhverv hånd- og halsret over grundvandsressourcerne? Hvis bønderne kan få penge for ikke at sprøjte, og det gør nogle allerede, og det er ikke småpenge der indkasserer, så skal de vel også have penge for ikke at forurene indåndingsluften, og det bliver en dyr affære efter at landbruget bærer ansvaret for 40% af de dødsfald, som skyldes forurenet luft, på landsplan.

Vi ender i en situation, hvor landbruget optræder som en mafialignende afpresserorganisation, som forlanger "kompensation" for ikke at slå befolkningen ihjel. Er det er holdbar situation?

Det mener sickpigs.dk

Se også dette eksempel på en bondes afpresning af Esbjerg kommune for over en halv million kroner.

Kilde/link

Landbrugsavisen