ForsideBiogasbedragetSvineboss: Gyllegas er spild af penge

Svineboss: Gyllegas er spild af penge

-

Biogas er spild af penge
Socialdemokraterne og SF’s ønske om at afgasse al husdyrgødning i biogasanlæg vil koste forbrugerne over en milliard kroner, og effekten vil være yderst begrænset. Det viser beregninger foretaget af Danske Svineproducenter.
Uden et massivt tilskud til elprisen på op imod 80 øre pr. kWh elektricitet fra biogasanlæggene vil det være en ren underskudsforretning at afgasse al gylle fra den danske husdyrproduktion. Og udbyttet vil i heldigste fald være en reduktion i udvaskningen af kvælstof fra markerne på 1 kg pr. hektar. Set i forhold til en total udvaskning på 61 kg kvælstof pr. hektar ved normal markdrift, hvoraf kun de 4 kg stammer fra husdyrgødning, er udbyttet minimalt.
Holder man fast i den optimistiske vurdering på reduktion af 1 kg kvælstof pr. hektar og sammenholder det med det tilskud, der er påkrævet for at holde liv i el-produktionen på biogasanlæggene, vil S og SF’s forslag koste cirka 650 kr. pr. reduceret kg. kvælstof, og ingen vil være i stand til at se forskellen i naturen. Det kan umuligt være den bedste måde at bruge skatteborgernes penge.

 

 

Henrik Mortensen, formand for danske svineproducenter i en debat på Maskinbladet.dk