Ministeriet for videnskab, Teknologi og Udvikling forsøger med fantasifulde påskud endnu en gang at trække offentliggørelsen af VETSTAT ud. Bl.a. henviser men til sagen helt uvedkommende overvejelser om, hvem, der skal betale for hypotetiske merudgifter til offentliggørelsen på grund af lige så hypotetiske antagelser om overbelastning af serverne. En henvisning til at dyrlægerne kunne blive udsat for unfair konkurrence nævnes også, men dette argument har ombudsmanden tidligere afvist.
Følgende svar er sendt til ombudsmanden
Vedr journalnummer 2009-3430-301.
I forbindelse med Videnskabsministeriet kommentar af den 30. juni i Vetstatsagen skal vi udtale følgende.
Vi mener ikke at kommentaren indeholder nye elementer af betydning for sagen.
Overvejelserne over, hvilke udgifter offentliggørelsen antages at ville kunne medføre og over hvem disse udgifter påhviler, er ikke relevante for sagen om hvorvidt VETSTAT er omfattet af miljøoplysningsloven. Dels er der tale om en hypotetisk situation, hvor det antages, at data skal overføres til en anden server og dels er der ikke sagligt grundlag for, at den nuværende server vil gå ned eller blive så langsom, at den bliver uanvendelig. Men vigtigst kan formidlingen af data, hvis dette skulle være tilfældet, helt enkelt ske ved, at en dumpfil af databasens indhold genereres hver nat, som så kan downloades af eller tilsendes til interesserede.
Ombudsmanden har tidligere afvist, at forvaltningens udgifter til at opfylde loven kan begrunde, at aktindsigt i data kan afvises. Ligeledes har ombudsmanden tidligere taget stilling til, om en offentliggørelse vil kunne skade dyrlægernes konkurrencesituation. Ombudsmanden fandt ikke, at dette vil kunne begrunde at aktindsigt afvises.
Vi har noteret, at den såkaldte ”gult kort ordning” netop skal virke ved, at landmændene vælger dyrlæger, der kan sikre produktionen med et lavt medicinforbrug. Offentliggørelse af dyrlægernes autorisationsnumre vil bidrage til større gennemsigtighed på dette marked, hvilket derfor må anses for at være ønskeligt.
På vegne af John Damm Sørensen og Nils Mulvad
Knud Haugmark
Kilde/link
