ForsideCasesMRSA HerningsagenOmbudsmanden konsulterer den europæiske ombudsmand i sagen om aktindsigt i Seruminstituttets MRSA-data

Ombudsmanden konsulterer den europæiske ombudsmand i sagen om aktindsigt i Seruminstituttets MRSA-data

-

 

Hans Gammeltoft Hansen skriver til den europæiske ombudsmand bl.a. følgende spørgsmål:

"For mig at se er dataene om de prøver, der blev udtaget for at undersøge om deltagerne i kongressen var smittet med MRSA, utvivlsomt oplysninger om menneskers sundheds-og sikkerhedstilstand . Spørgsmålet er imidlertid om der er tale om oplysninger om hvorvidt eller hvordan menneskers sundhed påvirkes af miljøet. Som nævnt er der tale om data om prøver om hvorvidt personer der færdes i svinestalde, er smittet med en multiresistent bakterie. Det forhold at bakterien er blevet multiresistent, skyldes formentlig medicinforbrug i landbruget. Bakterien overføres bl.a. til mennesker gennem luften. Det er for så vidt min opfattelse, at oplysningerne kan være omfattet af ordlyden af direktivets definition af miljøoplysninger og af den tilsvarende definition i den danske miljøoplysningslov. Jeg er imidlertid i tvivl om hvor langt det har været meningen at strække begrebet i forhold til oplysninger om menneskers sundhed. Jeg tænker i den forbindelse også på konsekvenserne af, at oplysningerne i denne sag betragtes som miljøoplysninger i forhold til andre oplysninger om sygdom hos mennesker.

Sagen giver mig derfor anledning til følgende spørgsmål:

Skal direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 fortolkes således at -nogle eller alle af Statens Serum Instituts oplysninger fra undersøgelsen af MRSA hos deltagerne i konferencen, er omfattet af direktivets definition af ”miljøoplysninger”?

Hvis EU-ombudsmanden måtte have andre bemærkninger til sagen, herunder til spørgsmålet om undtagelse af oplysningerne fra aktindsigt, hvis de er omfattet af miljøoplysningsbegrebet, hører jeg gerne disse.

Jeg vedlægger til din orientering en kopi af lov om aktindsigt i miljøoplysninger og et uddrag af de relevante bestemmelser i forvaltningsloven og epidemilovgivningen samt kopi af myndighedernes udtalelser i sagen.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Indenrigs-og Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og borgeren."

Kilde/link

Se hele brevet fra ombudsmanden her