Under overskriften Klynkende landmænd skriver Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, Druebjerggård, Tåstrupvej 31, Klippinge i JyllandsPosten bl.a:
Det er altså hverken kommunens ansvar eller samfundets skyld, når dårligt drænede brakmarker står under vand. Landmandens mangel på rettidig omhu er årsagen.
Nogen må prøve at forklare Henrik Frandsen, at i et liberalt erhverv klarer man selv sine problemer, herunder vedligeholdelse og fornyelse af produktionsapparatet. Han må forstå, at det er slut med barnepigestaten, hvor alle bare kan komme hylende til stat eller kommune og forlange kompensation for vejr og vind og hvad som helst.
For nogle år siden kørte mange herude på landet rundt med en streamer i bilens bagrude, hvor der stod: Rigtige mænd er landmænd. Jeg vil gerne forære Frandsen en streamer med teksten: Rigtige landmænd kræver ikke støtte. De løser selv deres problemer. Også selv om det regner.
Kilde/link