Biogas er ikke løsningen på landbrugets klimakrise
En kritisk kronik om biogas den. 11 oktober i Information har affødt to kommentarer (17. og 19. oktober); den sidste under overskriften ‘Biogas er løsningen, ikke problemet’.
Den lidt bredere opfattelse af, at »biogas er en væsentlig del af løsningen på landbrugets store klima- påvirkning« deles vistnok af mange grønne danskere og journalister, men karakteristisk nok indeholder kommentaren ikke et eneste tal, der støtter holdningen.
Virkeligheden er, at landbruget er storeslem med drivhusgasser, at den enorme produktion af gylle kun kan bidrage med en ret beskeden mængde energi, og at samfundet støtter land- bruget til at løse selvskabte gylleproblemer.
Lad os nøjes med nogle centrale tal, så man undgår at drukne i det hav af tal, som biogasforskningen er fuld af.
Energistatistikken viser, at biogasproduktionen bidrager med fire Petajoule (PJ) eller ca. en halv procent af landets bruttoenergiforbrug på over 800 PJ. Af de fire PJ kommer kun cirka en PJ fra gyllen, mens de tre PJ kommer fra renseanlæg og industriaffald. Med den meget store fokus på biogasproduktion i ‘grøn vækst’-initiativet er det planen at nå op på, at 50 procent af landbrugets gylleproduktion skal bioforgasses, således at man når op på cirka 10 PJ biogas fra gylle eller lidt mere end en procent af Danmarks nuværende energiforbrug.
De 10 PJ biogas kan også ses i forhold til Danmarks forbrug af naturgas på 150 PJ. Al den snak om at erstatte naturgas med biogas er derfor urealistisk. En langt bedre strategi vil være at holde hus med naturgassen og ikke bruge dette højkvalitetsbrændsel til almindelig opvarmning af bygninger. Så hvorfor dog tænke på at opgradere biogas til naturgaskvalitet, når det koster dyrt, cirka en krone for hver kubikmeter man opgraderer, hvis det ikke var for at støtte landbruget.
Mere effektivt
Nu råber de mange biogas- tilhængere i kulissen sikkert op om, at man også kan forgasse energiafgrøder (f.eks. grønthøstet majs, sukkerroer o.l.) og derved opnå en langt større biogasproduktion. Det er da rigtigt, men det er teknologisk mere simpelt og energiteknisk lidt mere effektivt at producere biomasse og brænde det af i et fyringsanlæg end ved at bioforgasse det. Biogasteknologien er specielt egnet til meget våde råvarer som gylle, der indeholder over 90 procent vand. Men det er ikke specielt fornuftigt at bioforgasse almindelige planter, der lige så godt kunne tørres på marken og afbrændes i et forbrændingsanlæg, der med røggaskondensering udnytter selv våd biomasse effektivt. Det fede industriaffald (f.eks. fedt, glycerin, fiskeolie, minkaffald), som biogasanlæggene konkurrerer om at aftage, er allerede så godt som opbrugt i Danmark. Og husholdnings- affald giver ikke mere energi — men betydeligt mere besvær — ved sende det i biogasanlæg frem for på affaldsforbrændingsanlæg.
I stedet for at fokusere smalt på bioforgasning af landbrugets gylle bør fokus klart være, at landbruget står for en helt uforholdsmæssig stor udledning af drivhusgasser. Landbruget beskæftiger tre procent af arbejdsstyrken, bidrager med to procent af bruttoværditilvæksten i Danmark, men står for 16 procent af drivhusgasudledningen. Hvis halvdelen af alt gylle blev bioforgasset, vil det kun reducere landbrugets bidrag med drivhusgasser med ca. 10 procent. Det er derfor klart, at det er landbrugets produktionsmetoder, der bør vurderes og reguleres. Hver ko giver f.eks. lige så stor klimapåvirkning som en bil, der kører 40.000 km/ året — og det er helt afgiftsfrit!
En pligt for landbruget
Når det gælder om at reducere udledningen af drivhusgasser, må alle tiltag dog i brug. Det er derfor nødvendigt at bioforgasse landbrugets gylle, så længe den frembringes, og det må være en pligt for landbruget at gøre dette. Men udgiften hertil må knyttes til produktionen af gylle. I dag agerer landbruget, som om biogasanlæg »skal kunne betale sig« og forventer støtte hertil. Og VKO-regeringen har været særdeles lydhør over for dette. Energistyrelsen skriver om den nye biogaspakke, der er foreslået ved energiforhandlingerne i 2011: »Biogaspakken er samtidig mindst lige så lukrativ som branchens eget forslag om at forhøje støtten til elproduktion til 110 øre/kWh.«
Den nye regering bør tage ‘forureneren betaler’-princippet alvorligt og kræve, at landbruget selv skal betale for at mindske de negative miljø- og klimapåvirkninger, som landbruget i så stort omfang er skyld i.
Kilde/link
