Folketingets Lovsekretariat København, den 4. november 2011 Sagsnr.: 12308
Dok.nr.: 296447
Folketinget har i skrivelse af 27. oktober 2011 (spørgsmål S 408) anmodet om min besvarelse af følgende af Per Clausen (EL) stillede spørgsmål: Spørgsmål S 408:
”Vil ministeren tage initiativ til at få stoppet importen af soja fra Argentina, der dyrkes på en sådan måde, at der sker en klar stigning i antallet af kræft, misdannelser og aborter i de regioner, hvor denne soja dyrkes?”
Svar:
Jeg har som minister ingen mulighed for direkte at forbyde importen af argentinske sojaprodukter fra marker, der er sprøjtet på en måde, som er skadelig for arbejderne og lokalbefolkningen, så længe produkterne overholder EU-lovgivningen for fødevarer og foder.
Da jeg tager problemstillingen meget alvorlig, vil jeg få undersøgt sagen nærmere, som nævnt i mit svar på spørgsmål S 407, og på den baggrund tage stilling til eventuelle handlemuligheder – herunder drøftelser med den danske fødevarebranche om branchens muligheder for at påvirke situationen i Argentina, samt om nødvendigt at finde alternative forsyningskilder, hvor råvarer er fremstillet på en ansvarlig måde.
Mette Gjerskov
Folketinget har i skrivelse af 27. oktober 211 (spørgsmål S 407) anmodet om minbesvarelse af følgende af Per Clausen (EL) stillede spørgsmål:
Spørgsmål S 407:
”Mener ministeren, at det er acceptabelt, at store dele af den danske fødevareproduktioner baseret på soja fra Argentina, der tilsyneladende dyrkes på en måde, som fører til klarstigning i antallet af kræft, misdannelser og aborter i de regioner, hvor denne sojadyrkes?”
Svar:
Resultaterne, som de bliver refereret i pressen, fra den argentinske undersøgelse tyderpå en sammenhæng mellem måden, der sprøjtes på, i de store områder medsojadyrkning, og stigninger i antallet af nyfødte med misdannelser, aborter, kræft hosbørn og voksne samt andre alvorlige sygdomme.Jeg er i øjeblikket ved at undersøge sagen nærmere, og jeg har i den forbindelse bl.a.kontaktet den danske ambassade i Argentina, i håbet om at den kan bidrage medyderligere information fra de argentinske myndigheder.Jeg ser med alvor på de oplysninger, der præsenteres i pressen. Jeg finder det naturligvismoralsk uacceptabelt, hvis dansk fødevareproduktion bruger råvarer, der er fremstilletpå en sådan måde, at det resulterer i sundhedsskader for markarbejdere oglokalbefolkningen i eksportlandet.Når jeg har fået belyst problemstillingen, vil jeg tage stilling til eventuellehandlemuligheder – herunder drøftelser med branchen.
Mette Gjerskov
Kilde/link