ForsideLederJulelederen: Hvor skal landbruget få penge til at betale sin gæld tilbage...

Julelederen: Hvor skal landbruget få penge til at betale sin gæld tilbage fra?

-

Statistikken fra 2008 viste entydigt, at landbrugets gæld voksede hvert år med ca. 30 milliarder kroner uden at værdien af produktionen voksede tilsvarende. Den lå ret konstant i løbende priser, men korrigeret for inflation er der tale om et fald. Det kræver ikke den højere matematik at indse, at landbruget i årevis har udhulet sin egenkapital og ikke nogen sinde kan få betalt gælden tilbage.

Denne udvikling skal ses i lyset af, at renterne er ekstremt lave, så mulighederne for at få en investering hjem har aldrig været bedre.

Hvis renten stiger en lille smule, og landbrugets gæld, der i mellemtiden er steget med 100 milliarder til 357 miliarder kroner, er hovedsagelig til variabel rente, så truer den hele den finansielle sektor og dermed samfundsøkonomien. Denne udvikling er været undervejs i årevis. Nu synes det at være for sent at undgå katastrofen.

Der er ikke meget at glæde sig over selvom det altså faktisk er jul i dag.