ForsideLederLeder: Nytårsprofetien holder - desværre. 2-300 store landbrug vælter i 2012

Leder: Nytårsprofetien holder – desværre. 2-300 store landbrug vælter i 2012

-

Meget, meget alvorlige udsigter for dansk landbrug. Sorte skyer tårner sig op foran erhvervet.

Selvom direktøren for Dansk Landbrugs Realkredit, Jens Christian Møller forsøger at tale krisen ned ved at påstå, at der ikke er tale om et "sektorproblem", så indrømmer han nu, at 2-300 store bedrifter, "fyrtårne i branchen", er i overhængende fare for at gå konkurs i 2012. Der vil være tale om milliardstore tab, så man må håbe at andre landmænd ikke lader sig lede af disse "fyrtårne". Når så mange bedrifter vælter er det en meget alvorlig situation, som hurtigt kan brede sig til resten af samfundet.

Vi kan altså i følge direktøren se frem til en konkurs om dagen, sådan cirka, og virkningerne vil brede sig som ringe i vandet. De nærliggende bedrifter vil falde i pris for efterspørgslen efter jord bliver automatisk mindre, når en kæmpe falder. Så stiger deres gældsprocent dramatisk, kreditværdigheden falder sammen med solvensen og konkursen rykker automatisk nærmere. Bankerne taber store beløb, enkelte eller måske mange går ned, og tabet overtages af Finansiel Stabilitet og bæres hen til skatteyderne.

En bankmand antagelig, Bent Andersen, udtaler til EPN:

»Der er 60 mia. kr. i gæld til bankerne under kategorien landbrug, og selv hvis man taber 10 mia. kr. over nogle år, vil det ikke vælte systemet. Det kan vælte en enkelt bank, men ikke systemet,«

Der foreligger ingen data, der kan bekræfte, at tabene kan begrænses til 10 milliarder, og da bankernes lån står mere yderligt en realkreditforeningens, er der større risiko for bankerne. Igen ser det ud som om, at kreditbranchen forsøger at tale krisen ned, et sikkert tegn på, at den snart melder sig med fuld styrke.
Flere banker har nedskrevet på deres budgetter på grund af landbrugets manglende indtjeningevne. Senest har en mindre bank firedoblet sine nedskrivninger (det er et pænere ord for tab) på mindre end en måned.

 Se også her   om "Flere danske bank-krak i vente"

Kilde/link

EPN

Tidligere artikel
Næste artikel