Som enhver kan se af ovenstående screendump af Arlas “faktaside” om deres nye biogasprojekt ved Videbæk, “verdens største biogasanlæg”, så hviler projektet, og dermed investorernes villighed til at sende penge efter projektet, på forkerte tal.
Det “oplyses” at anlægget skal bearbejde 550.000 tons biomasse herunder noget valle. Men man kan næppe kalde de 90 % vand, som indgår i gyllen og vallen for “biomasse”. I bedste fald en overdrivelse, men snarere en løgn.
Beregningen af, at det kan udvindes “31 m³ mio. biogas/år (svarende til 16,4 m³ mio. naturgas)” hviler på en enkelt “udrådningsprøve”, som redaktionen har bedt om at få at se, men hidtil uden resultat. Der er ikke henvist til reelle produktionstal fra igangværende biogasanlæg. I følge Arla findes der allerede anlæg, der bruger valle. redaktionen forsøger at få oplyst hvor disse anlæg befinder sig.
Det er stærkt kritisabelt, at Arlas samarbejdspartner XERGI snart vil bede investorer om at lægge næsten en kvart milliard på bordet når “faktagrundlaget” er så usikkert og fuldstændig udokumenteret. Hvis man lokker investorer til fadet med forkerte oplysninger begår man en strafbar handling.
Ovenstående er med forbehold for, at Arla fremkommer med nye og korrigerende oplysninger, hvilket redaktionen har udbedt sig.
Endnu en løgn fra Arla
Den 09-01-2012 12:43, biogas@arlafoods.com skrev:
Selve biogasanlægget producerer ikke nogen næringsstoffer, men medvirker blot til en øget mineralisering og dermed bedre planteoptagelse.
Dette stemmer imidlertid rigtig dårligt med, at næringsstofferne fra vallen opkoncentreres i returgyllen, som altså har højere indhold af næringsstoffer end almindelig gylle.