Det fremgår af sagsakterne i en stor sag om ulovlig import af gødning og pesticider, at hovedmanden kun importerede ulovlige pesticider, når han havde en aftager til stofferne, altså, når en landmand havde bedt om at de ulovlige stoffer.
Det fremgår også at ulovlig import af kvælstofgødning, hvor staten er blevet snydt for 700.000 kroner i afgifter ikke vil blive strafforfulgt.
Bødestørrelsen er sat til 4.1 millioner kroner, men sagen er ikke kommet for retten endnu, og politiet kan ikke oplyse hvornår det vil ske.
Se alle sagsakterne, herunder afslaget på at oplyse navnene på de anklagede. Dette ville nemlig i følge politiet virke "forstyrrende" på efterforskningen. Dette afslag er anket.
Politiken bringer den 18. januar 2012 en omtale af sagen her, men nævner ikke sickpigs.dk som kilde. Avisen har selv søgt om aktindsigt og hentet oplysninger fra andre kilder.
I alt er der uden om myndighederne blevet importeret 15.000 ton gødning og 45 ton sprøjtegift, hvoraf 21 ton er forbudte her i landet.
Kilde/link