ForsideFra vor egen verdenLandbrugslingvistik.

Landbrugslingvistik.

-

Emails fra Dansk Landbrug bliver automatisk forsynet med nedenstående propagandasvada. Læg mærke til, at man i første sætning omtaler sig som interesseorganisation for "landbruget, fødevare- og agroindustrien", altså tre forskellige brancher. I anden sætning er dette pludselig blevet til "et af Danmarks vigtigste eksporterhverv." I sidste sætning taler man kort om  "erhvervets bidrag til samfundet"

På denne måde kan landbruget, der er en drønenede underskudsmaskine, pludselig prale med indtægterne og overskuddet fra dele af dansk industriproduktion, nemlig "fødevare- og agroindustrien." Hvad "agroindustrien" omfatter er ikke klart, men mon ikke man mener gødningsfabrikker, soyaimportører, plantegiftimportører og – fabrikker, landbrugsmaskinhandlere og den slags. Politiets arbejde med at opklare forskellige svindelaffærer samt ministeriets mange ansatte som administrerer over 100 forskellige tilskudsordninger vil nok medregnes af nogle, men ikke af alle. Her er der tale om en gråzone. Her er sidefoden i mails fra Dansk Landbrug med redaktionens fremhævelser:

 

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien.

Med en eksport på over 100 milliarder kroner årligt og med 145.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv.

Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.