Offentliggjort 16.01.12 kl. 03:01
Der er oprør i landbruget over vandplanerne: De vil forsumpe Danmark. Ikke mindre end ca. en fjerdedel af den landbrugsjord, vi har, bliver forvandlet til sump, hører vi. Det må være ganske vist, for det er landbruget selv, der har regnet det ud.
En af dets forudsætninger for regnestykket er, at hele Danmark er fladt som det fladeste Falster.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over landbrugets regnekunst. Men det behøver slet ikke at regne så meget for at forsumpe den danske landbrugsjord. Det har det gjort udmærket på anden vis.
Det begyndte ellers godt. Landbruget afvandede engang et forsumpet og vådt Danmark for at skaffe landbrugsjord. Godt hjulpet af store statstilskud. Våde enge i ådalene blev omdannet til rige kornmarker.
Men høstfesten er slut i mange af ådalene, og flere følger. Langs åerne er tusindvis af hektar fordums kornmarker væk. Engene her er uigenkaldeligt forsumpet. Andre står med afgrøder under vand.
På lånt tid
En drænet eng med tørvejord eller en udtørret søbund har man på lånt og kort tid. I den drænede jord trives en verden af bakterier, der bogstavelig talt spiser tørven. En skive på 1-2 cm om året kan det blive til. Marken synker mere og mere, også fordi de tunge maskiner trykker jorden sammen. Man siger, at jorden sætter sig. Marken blev vandlidende igen. Alt det vidste man, da engene blev drænet.
Så kan man vel bare uddybe åen endnu mere og grave nye dræn dybere ned? Javist, og det sagde landbrugets rådgivere også. Men de glemte at fortælle, at det får en ende, når åens fald er gravet væk. Vandet skal jo løbe nedad. Det ser man eksempler på mange steder, f.eks. ved de store åer i Himmerland og i Nørreådalen ved Viborg.
Beskylder kommunen
En anden mulighed er at beskylde kommunen for ikke at rense åen godt nok op og forlange erstatning, fordi åvandet står for højt. Det har vi set rigtig mange eksempler på i det forgangne år. Kun få lader sig true. Landbruget har en dårlig sag her, hvor det er engen, der er blevet for lav.
Det er afgørende, at politikerne får sagt helt klart nu, at hvor landbruget selv har forsumpet vandløbenes omgivelser, er der ingen penge at hente, når man skal snakke erstatninger, hverken for ødelagte afgrøder eller for vandplanernes forsumpning af marker.
Kilde/link
