Danske landmænd har siden 1996 kørt et spekulationsridt, som savner sin lige i hele historien. Landmændene loppede jordpriserne op til det femdobbelse på 12 år uden at prisen på deres produkter fulgte med. Når danske landmænd er så håbløst forgældede i dag skyldes det, at nogle landmænd har scoret kassen "i tide" ved at sælge deres jord med astronomisk fortjeneste til andre landmænd, som lånte pengene med sikkerhed i de stigende jordpriser, og regnede med selv at score en let gevinst ved at sælge til endnu højere priser. Renter og afdrag på jorden kunne aldrig nogen sinde forrentes med driften på jorden.
Nogle agrospekulanter drev spekulationen helt ud i det absurde med investeringer i skibsfart, vindkraftanlæg, ejendomme etc. Landbrug og Fødevarer havde i en periode ansat flere formuerådgivere, der skulle hjælpe landmændene med at spekulere bedst muligt for deres lånte penge.
Boblen revnede i 2008 hvor jordpriserne holdt op med at stige, hvilket uundgåeligt medførte tab, konkurs, bankkrak og milliardudgifter for statskassen.
Det er svært at se anderledes på sagen end, at landbruget ligger som de har redt. Selv direkte tilskud i milliardstørrelse har ikke kunnet sikre erhvervets konkurrenceevne og rentabilitet. Og nu trækker landbrugets selvforskyldte "krise" et blodigt spor gennem samfundet med fallerede lokale pengeinstututter, der selv finansierede dødsridtet, konkurser, tabte aktionærformuer og et erhverv som nu klager over manglende kreditværdighed.
Det sidste er svært at forstå og er faktisk urimeligt over for den stolte, knalddygtige og slidsomme danske bondemand.
