Men det var først efter at sickpigs.dk lagde sagsakterne på nettet, at verdenspressen i Danmark tog historien op. Det skete, da sagsakterne viste, at varerne simpelthen blev systematisk bestilt af landmænd over hele landet.
Sickpigs har søgt om aktindsigt i sagen herunder navnene på landmændene og data omkring udledninger til miljøet, hvor det sidste ikke kan afslås af myndighederne.
Naturerhvervsstyrelsen skrev i 2009 nedenstående bl.a. at:
"SKAT, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen fortsætter samarbejdet omkring den igangværende sagskompleks og i lignende sager."
De skyldige i indsmuglingen af de ulovlige stoffer kan ikke vente straf men blot at de skal betale de manglende afgifter:
"De involverede danske leverandører af de omhandlede varer risikerer at skulle betale op til 35 % af bekæmpelsesmidlernes salgspris uden moms i bekæmpelsesmiddelafgift, samt 5 kr. pr. kg kvælstof som er indført til Danmark."
Ikke et ord om krydsoverensstemmelse. Her er hele meddelelsen fra Naturerhverv:
18.11.2009
Sort gødning og ulovlige pesticider afsløret
Den gennemførte politiaktion med deltagelse fra Østjyllands Politi, SKAT, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen er resultatet af et tæt samarbejde mellem de fire myndigheder for at afsløre ulovlig importeret gødning og pesticider.
SKAT og Plantedirektoratet fik det indledende kendskab til sagen efter sidste års fælles kontrolaktion mod besiddelse og anvendelse af ulovlige pesticider. En efterfølgende gennemgang af regnskabet for de to virksomheder har afsløret, at de sandsynligvis har importeret og solgt handelsgødning på ulovlig vis, såkaldt ”sort gødning”, samt importeret og videreleveret ulovlige udenlandske pesticider.
De foreløbige undersøgelser i sagen viser, at de ulovlige pesticider og den ”sorte gødning” er blevet afsat til op imod 190 danske jordbrugere. Hvor mange af disse jordbrugere, som ved deres køb har gjort sig skyldige i miljøovertrædelser, vil de nærmere undersøgelser afsløre.
Jordbrugere, som har købt og brugt ulovlige pesticider risikerer store bøder, det samme gælder de jordbrugere som ved køb og brug af sort gødning har overskredet deres virksomheds kvælstofkvote og dermed har overgødsket. Desuden risikerer jordbrugerne at blive trukket i deres landbrugsstøtte.
De involverede danske leverandører af de omhandlede varer risikerer at skulle betale op til 35 % af bekæmpelsesmidlernes salgspris uden moms i bekæmpelsesmiddelafgift, samt 5 kr. pr. kg kvælstof som er indført til Danmark.
SKAT, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen fortsætter samarbejdet omkring den igangværende sagskompleks og i lignende sager.
Yderligere oplysninger:
- Plantedirektoratet:Naja Steen Andersen tlf. 45 26 3754
- SKAT:Bettina Kaastrup tlf. 7237 0892 eller Niels Peter Jacobsen tlf. 7237 8906
- Miljøstyrelsen: Suzanne Trolle tlf. 7254 4284
Kilde/link