Til Miljøstyrelsen, rette vedkommende.
Svar på partshøring fra politiet.
Det tog tid, men jeg noterer med en vis tilfredshed, at ministeriet er nået frem til, at min anmodning om aktindsigt skal afgøres efter miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Det fremgår af denne bestemmelse, at ministeriet skal foretage en konkret afvejning, hvor beskyttelseshensyn skal anvendes restriktivt.
Miljøoplysningsloven har forrang frem for anden lovgivning jvnf MOL §2 Stk. 2.
”Ret til aktindsigt efter denne lov begrænses ikke af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning. Dette gælder dog ikke bestemmelser fastsat til gennemførelse af Fællesskabsretlige forpligtelser. ”
Begrænsninger i aktindsigten der hviler på retsplejeloven eller offentlighedsloven er derfor uden interesse. Desuden skelner politiet ikke mellem oplysninger om personer og oplysninger om emissioner. De sidste kan ikke tilbageholdes med nogen som helst begrundelse.
Ifølge telefonnotatet af 5. januar har politiet blot henvist til, at de ikke var interesserede i udlevering, da ”sagen stadig er under efterforskning”. Politiet har ikke konkretiseret væsentlige hensyn, der kunne nødvendiggøre hemmeligholdelse jf. udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB 1998.83). Ifølge ombudsmandens udtalelse fra 1998 kunne offentlighedslovens § 13, stk.1, nr. 3 ikke anvendes uden konkretisering af væsentlige hensyn. Dette krav må så meget desto mere gælde ved afvejnigen efter miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Uanset udfaldet af politiets efterforskning og evt. straffesag, har offentligheden en meget stor miljø- og sundhedsmæssig interesse i at få kendskab til import og anvendelse af de ifølge pressens oplysninger 45 tons gift, hvoraf flere kan true drikkevandet. Både private og offentlige vandværker skal have mulighed for at tage forholdsregler for eksempel med hensyn til prøvetagning, afværgeboring, overvågning samt eventuel rejsning af erstatningskrav. Erstatningen kan i øvrigt stige hvis skade får lov at udvikle sig gennem nedsivning, hvilket også taler for fuldstændig offentliggørelse af alle data om emissioner, også selvom disse måtte være ufuldstændige. Offentlige myndigheder som planlægger skoler, børnehaver, legepladser m.m. skal hurtigst muligt vide hvor ikke godkendte gifte er udspredt, lige som private, der overvejer at erhverve fast ejendom har krav på at vide, om deres omgivelser er blevet forurenet med gift. Arbejdssøgende må vide, om de risikerer, at skulle arbejde med ikke godkendte sprøjtemidler. Dette sidste hensyn til arbejdsmiljøet taler for, at navnene på alle modtagere af giftene skal offentliggøres, lige som brud på lovgivning om arbejderbeskyttelse skal undersøges.
Offentligheden har en meget tungtvejende interesse i at kende alt til emissionerne.
Desuden har offentligheden stor interesse i at kunne kontrollere myndighedernes indsats på området.
Det er meget utilfredsstillende, at ministeriets behandling af min anmodning om indsigt tager så lang tid. Bemærk at miljøoplysningslovens § 4, stk. 3 indeholder en absolut tidsfrist, der ikke må overskrides uanset misforståelser, der opstår ved kommunikation mellem myndigheder, partshøring m.v.
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Kilde/link
