Miljøstyrelsen har nu fundet ud af to ting: dels at sagen om aktindsigt i sagen om de ulovligt indførte pesticider m.m. skal behandles efter miljøoplysningsloven, der har forrang frem for retsplejeloven, og dels, at der skal ske partshøring af politiet i forbindelse med aktindsigten, selvom der er tale om sagsakter, der ligger i miljøstyrelsen. Det sidste forekommer besynderligt, men vi bøjer os for juraen her, og svarer beredvilligt på politiets anden og specificerede udtalelse. I første omgang skrev man bare, at "da sagen var under efterforskning osv…", men det er ikke tilstrækkeligt belæg for at tilbageholde oplysninger. De fik så endnu en chance, som ikke er mere overbevisende i argumentationen. Herunder svaret på miljøstyrelsens partshøring af politiet i Århus. Nederst kan du se selve høringssvaret fra politiet.
Idet jeg takker for fremsendelsen af telefonnotat om partshøring af Århus Politi i sagen om aktindsigt i forskellige miljøoplysninger og navne på involverede i en stor gift- og gødningssmuglerisag, skal jeg venligst fremkomme med følgende bemærkninger.
Det bemærkes, at Mette Glavind ikke nævner miljøoplysningsloven med et eneste ord. Der er således ikke tegn på, at hun forholder sig til denne lovs særlige muligheder for at opnå aktindsigt i miljøoplysninger. Mette Glavind synes kun at beskæftige sig med oplysninger om de involverede personer og slet ikke med miljøoplysningerne herunder emissioner til miljøet. Men da der i den sag er tale om 45 ton gift og 15.000 ton gødning kan disse oplysninger ikke undtages fra aktindsigt, da der er tale om emissioner til miljøet. For at fastslå mængden, stedet, giftarten etc. er adresserne på bedrifterne, der har aftaget stofferne nødvendige, og derfor også at opfatte som miljøoplysninger.
Det forekommer ikke overbevisende, at Mette Glavind henviser til, at efterforskningen er ”i et meget tidligt stade” da den har verseret i Østjyllands Politi, SKAT, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen
siden 2009. Men i princippet er stadet på efterforskningen ikke af afgørende betydning.
Der er måske grund til at kritisere, at politiet efter to år ikke er nået længere end ”et meget tidligt stade”, da der er fare for at sagen på grund af politiets smøleri forældes, inden den kommer for retten. Offentligheden har en klar interesse i at kende sagens detallier i denne sammenhæng.
Mette Glavind mener, at der skal tages hensyn til de sigtede, der ikke er blevet gjort bekendt med politianmeldelsen, hvilket taler for, at der ikke skal ske offentliggørelse af deres navne.
Jeg har svært ved at se logikken i Mette Glavinds ræsonnement. Hvis de sigtede er sigtet, og det ved de naturligvis, at de er, er det uden betydning, at der foreligger en politianmeldelse, der jo er anledningen til, at politiet rejser sigtelse.
I øvrigt kunne Mette Glavind jo passende benytte lejligheden til at gøre den sigtede bekendt med, at de er politianmeldt. Dette skal jo ikke være nogen hemmelighed. Det forekommer noget mærkværdigt, at de sigtede ikke ved, at der er sket en politianmeldelse forud for deres sigtelse, og det forekommer endnu mere mærkværdigt, at dette skulle begrunde et hensyn til dem, så de ikke gennem medierne eventuelt finder ud af at de er blevet politianmeldt. En politianmeldelse er ikke jo i sig selv belastende.
Videre skriver Mette Glavind: ”en offentliggørelse af navnene på de anmeldte vil derfor kunne bevirke, at de anklagede vil kunne samordne udtalelser og/eller påvirke andre implicerede til ikke at udtale sig.”
Igen er det vanskeligt at se logikken i Mette Glavinds ræsonnement. Hun skelner mellem ”de anklagede” og de ”anmeldte”, som igennem en offentliggørelse af deres navne vil kunne samordne deres udtalelser mv.
I denne sag er der tre hovedmænd, der har stået for indkøb, import og videresalg af pesticider, gødning mv. til 190 landmænd hvoraf 32 har fået deres sag afgjort administrativt. Der kan næppe herske tvivl om, at de 190 landmænd ved, hvem de har handlet med, og de tre hovedmænd kender da naturligvis også deres kunder. En offentliggørelse vil derfor næppe røbe nyt for de involverede i sagen. Sagen har været omtalt massivt i pressen i 2009 og senere, så alle aftagere er klar over, at ulovligheder har politiets interesse. Hvis nogen ville ”samordne udtalelser og/eller påvirke andre implicerede til ikke at udtale sig” er det politiets fornemste og første pligt, at begære de pågældende varetægtsfængslet, hvilket, så vidt jeg er orienteret, ikke er sket. Såvel importøren, sælgeren og køberne har altså haft masser af tid og mulighed for at samordne deres forklaringer, og offentliggørelse på nuværende tidspunkt vil ikke ændre dette forhold. Der er måske i lyset af den store mængde gift og gødning tale om en straffelovsovertrædelse idet de involverede har udsat almenheden for fare. Gødning er som bekendt eksplosivt. Her har offentligheden også en klar interesse i at være orienteret.
Al bevismateriale i denne sag er givetvis allerede beslaglagt, idet det består af regnskabsbilag, følgesedler, fakturaer m.m. En offentliggørelse af navnene på de involverede i sagen vil ikke på nogen måde kunne skade efterforskningen, da alt bevismateriale er sikret, og i øvrigt omfattet af bogføringspligt. Det vil derfor typisk være bevaret af kundernes revisorer.
Mette Glavinds argumentation er ikke overbevisende og samfundets interesse i at kunne skride ind over for forureningen med de angiveligt 45 ton gift og 15.000 tons gødning må veje meget tungt. Eksempler er anført tidligere.
Det er betænkeligt at de involverede importører af ulovlig gift m.m. stadig kan drive virksomhed, og i dette lys, bør købere have mulighed for at vælge, om de ønsker at lægge deres handel hos disse personer eller ej.
Det er også i offentlighedens interesse at kunne vurdere om myndighederne – her politiet – tilgodeser miljøinteresser i en sag, hvor hurtig indsats over for forureningen er af største vigtighed, lige som offentligheden og politikere skal have mulighed for at vurdere, om der foreligger smøleri fra politiets side, der måske kunne have givet anmeldte og anklagede mulighed for at afstemme deres forklaringer indbyrdes eller presse denne eller hin til ikke at ville udtale sig, eller i værste fald til, at sagen forældes.
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Kilde/link
