ForsideMRSADebat: er det værd at dø for svineavlen

Debat: er det værd at dø for svineavlen

-



TOPMÅLT KYNISME (Politiken den 14. marts 2012)

 

Knud Haugmark, Skelhøjvej 25 C, Lyngby: Selv om de resistente MRSA 398-bakterier fra svinefabrikkerne nu truer den danske befolkning på livet, siger både Fødevareministeriet og Seruminstituttet, at det ikke er muligt at rense staldene for de farlige mikroorganismer.

 

De taler mod bedre vidende, for det er ret enkelt: Forbyd svineproduktion, der udsætter befolkningen for fare.

 

Hvor svært kan det være? Man mener altså, at det er vigtigere, at der lever en masse smittebærende svin i Danmark, end der lever sunde mennesker? Sjov logik. Jeg kan så bare håbe på, at sygdommene først udrydder svineavlerne, så produktionen stopper. Så er der da et lille håb for, at vi andre overlever. 

 

FARLIGT LANDBRUG (Fra Berlingske den 14. marts 2012)

Man må hverken eksperimentere med radioaktivt materiale ude på landet eller oplagre fyrværkeri, som kan true naboerne. Men svine- og kvægavlerne må gerne lave den ene resistente bakterie efter den anden og sprede dem uhindret gennem deres ventilationsaftræk, selvom disse bakterier kan gøre almindelige infektioner uhelbredelige og få dødeligheden til at stige voldsomt, fordi antibiotika bliver virkningsløst.

Hvorfor er det vigtigere at holde et underskudsgivende støtteerhverv i gang end at sikre befolkningens elementære overlevelse, eller med andre ord: er det ikke på tide, at afskaffe den industrielle, antibiotikabaserede, animalske landbrugsproduktion? Er den virkelig værd at dø for?

--
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C
2800 Lyngby

Kilde/link