FN: Verden løber tør for vand på grund af kødforbruget
Cirka halvdelen af alt det vand, der bruges i verden, går i dag til produktion af kød, mælk og æg. Det opsigtsvækkende tal fremgår af en helt ny rapport fra FNs særligt nedsatte ekspertpanel for global bæredygtighed, hvor nogle af de prominente medlemmer er blandt andre den danske EU-kommissær Connie Hedegaard og den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Ifølge rapporten er verden ved at løbe tør for mad og vand, og i et afsnit om vandforbrug fremgår det, at landbruget i dag står for 70 % af det globale forbrug af vand, og at to tredjedele af disse 70 % går til at producere animalske fødevarer. Det vil med andre ord sige, at knap 47 % af alt det vand, som mennesker bruger, går til at producere kød, mælk og æg. Rapporten hedder Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing og kan downloades fra FNs hjemmeside.
Kilde/link