Svineavlernes formand: Nej tak til offentliggørelse af MRSA besætninger
”Der findes ingen måde på hvilken man kan rense en besætning for MRSA, og der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem MRSA og antibiotika forbrug. Selv besætninger, som kun køber sæd kan pludselig blive MRSA positive, selvom de aldrig køber en gris udefra. Så vi ved ikke hvor smitten kommer fra.” siger formanden for de danske svineavlere til sickpigs.dk
Svineproduktionens andel i MRSA faren er lille, når man sammenligner med andre risikofaktorer, så Lindhart B. Nielsen mener nok, at svineproduktionen kan være sig selv bekendt.
MRSA kan man for eksempel også få via turistbesøg i Thailand.
Der er også en meget lille risiko – ifølge formanden – for, at familiemedlemmer smitter hinanden, og ofte forsvinder bakterien af sig selv. Det satser Lindhart. B. Nielsen også på her. ”Salmonella DT 104 forsøgte vi at bekæmpe med alle midler, men uden succes. Nu er den næsten forsvundet af sig selv”, siger Lindhart B. Nielsen til sickpigs.dk
Han håber at det samme sker for MRSA, men indtil det sker, må vi nok leve med denne bakterie i vores arbejdsmiljø. Hygiejneforskrifter for staldpersonalet vil være tilstrækkeligt for at begrænse udbredelsen.
Alle landmænd får besked om, at deres bedrifter er inficerede, hvis det fremgår af en test. Men en offentliggørelse af de inficerede bedrifter betakker formanden sig for. Han siger: ”MRSA smitter ikke gennem kødet, så der er ingen risiko for forbrugeren. Og en offentliggørelse kan skade det danske svinekøds anseelse på eksportmarkederne. Det kan koste mange eksportkroner.”
Økologiske svineproducenter bruger næsten ingen medicin i forhold til traditionelle svineavlere. Men på spørgsmålet om, han selv kunne tænke sig at blive økologisk svineproducent svarer han: ”Mine grise har det meget bedre, når de hygger sig i savsmuldet under varmelampen, end de økologiske søer, der sidder fast i mudderet ude på marken og går rundt i regnvejr.”
I Holland er problemet vokset til, at ca. 80 % af besætningerne i visse egne af landet er inficeret.
Linhardt B. Nielsen har fået manuskriptet til gennemsyn men har ikke svaret tilbage
Kilde/link