»For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr på 500 kr. (2012-niveau).
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr (2012-niveau) reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der træffes i førsteinstansen fra og med den 1. januar. Det således regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside.«
Der indføres nedenstående passus i en række love vedr. natur og miljøbeskyttelse:
Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.«
Dette betyder at sagen stoppes i Natur- og Miljøklagenævnet så snart for eksempel en landmand skifter mening i sin klage over, at han for eksempel ikke kan udvide sit dyrehold, og fremsætter nogle tilpasninger til projektet. Hermed undgår han at tabe en sag i Natur- og Miljøklagenævnet og kan så liste sin udvidelse igennem ved at foretage nogle tiltag, som angiveligt nedsætter forureningen. Herunder for eksempel at gyllen tilsættes svovlsyre eller sendes til et biogasanlæg. Reelt øger disse tiltag faktisk miljøskaderne.
En pudsig passus i begyndelsen af lovforslaget indeholder ordet "undtagelsesvis":
§ 12 a. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste forhold.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klage til Natur- og Miljøklagenævnet, herunder om krav til klagens indhold og form.
§ 12 b. Nævnet skal, når en sag undtagelsesvis hjemvises, redegøre for nævnets overvejelser i forbindelse med behandlingen af de klagepunkter, der har ført til hjemvisningen. Nævnet skal ligeledes vejlede myndigheden i førsteinstansen om, hvorledes sagen på disse punkter skal behandles.«
Det er påfaldende at ministeren altså mener, at sager kun "undtagelsesvis" hjemvises. Nævnet er altså reelt blot et gummistempel for myndighederne? Det er også påfaldende, at klageinstansen skal vejlede myndigheden. Dette betyder at sagsbehandlingen reelt rykker op i klageinstansen. Almindeligvis skal en klageinstans blot sikre klagerens retsstilling over for myndighederne. Hvis en klager får medhold, skal myndighederne træffe en ny afgørelse, og de bør være komptetente nok, til at forvalte loven, for det får de faktisk deres løn for.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det:
Ekspertudvalget ønsker med ordet »undtagelsesvis« at tilkendegive, at nævnet, i højere grad end i dag, skal undlade hjemvisning i sager, hvor færdigbehandling ikke kræver uforholdsmæssigt store ressourcer, og hvor det i øvrigt forekommer retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt. Det kan ligeledes tillægges betydning, om nævnet kan behandle sagen inden for de sagsbehandlingstider, der fremgår af resultatkontrakten.
Man skal altås kun hjemvise sagen, hvis sagen kræver "uforholdsmæssigt store ressourcer". Man kan undre sig over at størrelsen på "ressourcer" er af betydning. Hjemvisningen burde udelukkende bero på sagens faktuelle indhold.
Et lyspunkt er, at klagegebyret nedsættes for virksomheder og organisationer, for eksempel Økologisk Råd, Landsforeningen for Gylleramte og Danmarks Naturfredningsforening, til det samme som almindelige borgere skal betale, nemlig 500 kroner.
Kilde/link
