Ordet lyder teknisk/klinisk: produktionsbaserede sygdomme, men bag det nydelige ord gemmer sig en virkelighed, hvor dyr bevidst påføres lidelse, altså sygdom, på grund af produktionsmetoderne. Direktøren for DTU Veterinærinstituttet og adjungeret professor ved Københavns Universitet mener at et langt sejt træk kan halvere forbruget af antibiotika i svineproduktionen, hvor det i dag er tilladt at medicinere raske dyr på en usikker eller ingen diagnose. Til Ingeniøren siger han bla:
For problemet er, at der i dag ikke er noget krav om, at der skal stilles en mikrobiologisk diagnose på sygdommen. (..) Der er en tendens til at anvende antibiotika, der er mindre problematiske for menneskers resistens. Eksempelvis er der krav om, at husdyrbrug ikke må anvende fluorokinoloner og cephalosporiner, fordi de har en direkte sammenhæng med human antibiotika-resistens. Af Vetstats tal for 2011 og 2012 fremgår det, at forbruget nu er i nul.
»Men forbruget af de bredspektrede tetracykliner ligger stadig meget højt. Og der er en stor stigning i de antibiotika, der hedder makrolider. Det kan være en effekt af, at et nyt produkt er kommet på markedet, men viser bare, at en effekt, der skyldes kontrol, ikke holder i det lange løb,"
Forbruget faldt angiveligt med 18 % i 2011, menallerede i de to første måneder af 2012 er forbruget igen på vej op. Stigningen er på ca 9 %.
Han har siden 1989 været tilknyttet DTU Veterinærinstituttet, der bl.a. arbejder med de produktionsbaserede sygdomme, der er hovedårsag til forbruget af antibiotika.
Kilde/link
