Kommentar til afvist aktindsigt i MRSA-bedrifter til Fødevareministeriets Klagecenter

 Vedr. sag nummer 15513.

Herunder anføres citater fra fødevarestyrelsens brev af den 11. maj med mine kommentarer som underpunkter.

1. Reguleringen tager udgangspunkt i, hvad man fristes til at kalde miljø i klassisk forståelse, dvs. omkringliggende natur/kultur som benyttes af almenbefolkningen, eller evt. virksomheder, hvis aktiviteter har så åbenlys indvirken på førnævnte, at en påvirkning også af almenbefolkningens vilkår er påregnelig.
   1. Fødevarestyrelsen kan ikke modstå fristelsen til at definere MOLs gyldighedsområde som ”miljø i klassisk forståelse”. Dermed ser FVST bort fra, at loven ikke tilsigter at regulere miljøet, men adgang til oplysninger om miljøet (i det følgende kaldet misforståelse 1, eller MF1) og dermed fra lovens entydige og omfattende definitioner af miljøoplysninger.
2. Offentliggørelse af oplysninger om konstaterede MRSA-bakterier efter test af en brøkdel af de danske svinebesætninger bidrager ikke til hverken offentlig miljøbevidsthed eller forbedret miljøbeskyttelse.
   1. Det er uden betydning for adgangen til miljøoplysninger om denne ”bidrager til … offentlig miljøbevidsthed” eller ”forbedret miljøbeskyttelse.” Det afgørende er, om oplysningerne er omfattet af MOLs definition af miljøoplysninger og er opbevaret af myndighederne. Begge kriterier opfyldes, når det drejer sig om oplysninger om forekomsten af MRSA i danske svinebesætninger.
3. Der er ikke tale om miljø og miljøpåvirkninger på offentligt tilgængelige steder, og hensynet til de personer, som måtte blive påvirket af tilstedeværelsen af MRSA-bakterier på steder, hvortil der ikke er generel, offentlig adgang, og hvortil de derfor må have fået adgang med accept fra besætningsejeren, varetages via orientering af besætningsejeren/virksomhedslederen om resultatet af analysen.
   1. Igen opfatter FVST MOLs formål forkert. Loven skal ikke sikre miljøet men adgang til informationer. (MF1) Det er derfor uden betydning om oplysningerne vedrører ”steder,hvortil der ikke er generel, offentlig adgang.” Loven rummer ikke mulighed for at undtage adgang til oplysninger, fordi ejeren af det berørte område varetager ”orientering … om resultatet af analysen.”
4. Der vejledes grundigt om, hvorledes man skal forholde sig, når der er konstateret MRSA i en besætning. Dette sker for at sikre, at bakterier ikke spredes. Der er ikke i denne forbindelse konstateret behov for etablering af biosecurity-foranstaltninger for at beskytte miljøet omkring besætningerne, da aktiviteterne i besætningerne ikke ses at-påvirke omgivelserne i et omfang, som gør en påvirkning af almenbefolkningens vilkår påregnelig
   1. Igen gør FVST sig skyldig i MF1.
5. Fødevarestyrelsen finder ikke, at der er tale om spørgsmål af betydning for retten til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for sundhed og velbefindende, og finder derfor heller ikke, at oplysningerne er omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
   1. Her ser vi en variant af MF1, (herefter MF2), hvor FVST fejlagtigt antager, at MOL skal sikre ”retten til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for sundhed og velbefindende”. Det er derfor ikke grundlag for at afvise at ,”oplysningerne er omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
6. Fødevarestyrelsen har nøje vurderet, om hensynet til berørte parters personlige forhold skulle kunne medføre begrænsninger i styrelsens adgang til at give indsigt i oplysninger om MRSA-status i udvalgte besætninger. Ved tidligere lejligheder har offentliggørelse af sådanne oplysninger haft negative konsekvenser for besætningsejeren, dennes familie og ansatte i forbindelse med usikkerhed i lokalsamfundet om smitterisiko. Det drejer sig om diskussion om adgang til at benytte børneinstitutioner, sportsfaciliteter m.m., hvis man er knyttet til besætninger, hvori der er fundet MRSA-bakterier, uanset om man selv skulle være bærer af smitten eller være smittet. Offentliggørelse afbesætningsoplysninger kan således la direkte konsekvens for personer, ,som ikke er en del af de offentliggjorte oplysninger, men som er klart identificerbare og direkte berørte.
   1. Her optræder en ny misforståelse, nemlig antagelsen af, at man kan afvise aktindsigt ud fra en formodning om, at oplysningerne vil bliver misforstået og yderligere en antagelse om, at dette vil kunne påvirke borgere negativt. Herefter benævnt MF3.
   2. Myndighederne fremførte lige som landbruget og nogle dyrlæger samme synspunkt i Vetstatsagen. Det blev tilbagevist at ombudsmanden i denne sag, hvilket er nemt at forstå. Hvis der opstår præcedens for, at man kan afvise adgang til miløoplysninger ud fra MF3, udhules loven fuldstændigt.
7. Ved afgørelsen har Fødevarestyrelsen taget afsæt i Sundhedsstyrelsens vurderinger og anbefalinger. Målet har været at vurdere, om der udenfor bedriften var hensyn, der kunne være så tungtvejende, at behovet for at vise de direkte berørte det hensyn, som lov om offentlighed i forvaltningen anerkender i § 13, stk. 1, nr. 6, må tilsidesættes.
   1. Her har vi endnu en ny misforståelse, nemlig at anden dansk lovgivning for eksempel Lov om offentlighed i forvaltningens (OL) undtagelsesbestemmelser finder anvendelse på miljøoplysninger, der er omfattet af MOL. ( Herefter MF4) Det kan de ikke af tre grunde. OL regulerer for det første adgangen til sager, mens MOL regulerer adgangen til miljøoplysninger, som defineret i lovens §3. For det andet skal man følge princippet om lex posterior. For det tredje fremgår at af MOL, at ”Ret til aktindsigt efter denne lov begrænses ikke af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning. Dette gælder dog ikke bestemmelser fastsat til gennemførelse af Fællesskabsretlige forpligtelser. ” (§2.2)
8. Fødevarestyrelsen har i denne forbindelse forholdt sig til risiko for personer, som ikke har direkte adgang til bedriften, det være sig som familie, ansatte eller personer i kommercielt ærinde. Da besætningsejeren er informeret om resultatet af undersøgelsen, er det dennes ansvar at kommunikere dette ud i relevant og evt. pligtigt omfang. Forholdet til eventuelle ansatte vil være dækket af arbejdsmiljøreguleringen, og forholdet til aftagere af dyr fra besætningen vil være reguleret via købeloven. Hvis Fødevarestyrelsen skulle vælge at afløfte besætningsejeren dette ansvar, skulle begrundelsen være, at der varetages andre, tungtvejende hensyn, som går ud over blot at betvivle, at besætningsejerne lever op til deres ansvar.
   1. Her gør MF 1 og MF 4 sig gældende.
9. Statens Serum Institut oplyser, at stafylokok-bakterier er hårdføre og kan overleve i lang tid på f.eks. tøj og ting. Der er dog intet, der tyder på, at MRSA 398 på dette punkt adskiller fra S. aureus i almindelighed eller fra andre resistente typer S. aureus. Der er ikke konstateret behov for at advare offentligheden om potentiel eksponering for de andre stafylokoktyper, hvorfor der heller ikke ses at være behov for at advare om potentiel eksponering for MRSA 398.
   1. Igen argumenterer man med at man ikke anser miljøet for truet. Men dette er som sagt uden betydning for adgangen til miljøoplysninger. Oplysninger om forekomsten af livstruende bakterier i luften er omfattet af MOL, da loven definerer miljøoplysninger bl.a som oplysninger der vedrører: ” menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold.” Resistente bakterier som for eksempel MRSA kan påvirke menneskers sundheds og sikkerhedstilstand bl.a. ved at gør mennesker syge og måske slå dem ihjel.
   2. Endvidere er oplysninger om emissioner ikke omfattet af flere af undtagelsesbestemmelserne i MOL. Se § 5.2.
   3. Der forekommer endnu flere misforståelser i afslaget fra FVST, hvoraf nogle, der er varianter af de ovenfor definerede MF 1-4, kort nævnes her:
   4. Der er ikke hjemmel i MOL for at afvise aktindsigt med en begrundelse om, at oplysning om MRSA er pålagt en anden person, her ejeren af bedriften.
   5. Der er ikke hjemmel i MOL for at afvise aktindsigt med en begrundelse om, at kun personer for hvem det er ”relevant”, skal have oplysningerne.
   6. Der er ikke hjemmel i MOL for at afvise aktindsigt med en begrundelse om, at kun personer, der har fået accept af besætningsejeren, har adgang til det berørte areal.
   7. Der er ikke hjemmel i MOL for at afvise aktindsigt med en begrundelse om, at man sikrer sig imod spredning af bakterierne.
   8. Der er ikke hjemmel i MOL for at afvise aktindsigt med en begrundelse om, at myndighederne har taget forholdsregler vedr. de miljøfaktorer, som oplysningerne omfatter. Tvært imod giver MOL adgang til at kontrollere myndighedernes indsats. Aktindsigt omfatter ifølge MOL også ”foranstaltninger”, jvnf § 3.3

Som det fremgår af ovenstående ser det ikke ud til, at FVST er klar over rækkevidden eller karateren af MOL. Det ser ud til at man tror, at der er tale om en miljøbeskyttelseslov, hvilket ikke er tilfældet.

Som borger er det centralt, at myndighederne efterlever loven i forvaltningen af den. Ellers holder retssamfundet op med at fungere, og dette er en meget alvorlig sag.

Med venlig hilsen

 Knud Haugmark

Kilde/link

Se Fødevareministeriets argumenter her