Gratis at anvende ulovlige pesticider

-

 Visti Kræn Møller, leder og ansvarlig indehaver af Gl. Buurholt Hovedgaard i Brønderslev har indført mere end 6 tons sprøjtegift i perioden 2004-2006 og fordelt det til andre.

Han fik i januar 2011 af retten i Hjørring fængsel i ni måneder og en bøde på 545.000 kroner.

Visti Kræn Møller har fået landbrugsstøtte i 2000 og 2001 – tilsammen udgør støtten i de to år 948.771 kroner.

For politiet i Hjørring stoppede sagen med domfældelsen. Politiet har ikke været i stand til – eller har ikke prioriteret – at følge sporet ud til aftagerne.

Visti Kræn Møller har ikke videresolgt kemikaler direkte. Midlerne er anvendt til et mobilt anlæg til bejdsning af sædekorn. Han har kørt ud til landmændene med sit omrejsende “tærskeværk” og har fremstillet sædekorn af deres eget avl.

Manden er dømt både for import af ikke-godkendte kemikaler og for ikke at svare afgift af importen. Miljøforbrydelsen – importen af ikke-godkendte kemikalier – har udløst en bøde. Kemikalieloven har ganske vist en strafferamme op til flere års fængsel, men der er ikke tradition for at dømme så hårdt.

Hos SKAT tog man anderledes håndfast på snyderiet – ikke med giften, men med afgiften. Det var den forbrydelse, der udløste fængselsstraffen på ni måneder.

Kilde/link

Aabenhedstinget