Citat fra Lemvig Folkeblad den 10.3.2009:
Lars Stampe, radikal gruppeleder i Holstebro Byråd, er i princippet meget begejstret for biogas-planerne.
»Det er en rigtig god idé. Men jeg har det lidt svært med, at investeringen er flyttet fra landmænd til forbrugerne,« siger Lars Stampe, der har foreslået borgmesteren, at hele byrådet skal tage stilling til projektet, før byrådet giver en lånegaranti.
Han vil også gerne have overvejet en uvildig gennemgang af hele projektet.
Lars Stampe er også betænkelig ved, at det er fem byrådsmedlemmer i Vestforsynings bestyrelse, der alene har besluttet investeringen.
»Det giver uro på bagsmækken. Det er da en meget stor investering,« siger Lars Stampe. Han mener også, at fjernvarmeforbrugerne bør have indflydelse i Vestforsyning – måske i form af et repræsentantskab.
Vi har modtaget denne meddelese fra Maarbjerg Bioenergy:
Jeg kan se, at du har gravet i avisarkiverne til din seneste artikel om Maabjerg BioEnergy:
http://www.sickpigs.dk/flexnews/news.php?newsid=3439
Avisklippet stammer fra sommeren 2009 – og er derfor ikke længere aktuel.
I efteråret 2009 blev der – uafhængigt af kommunalvalget – valgt to forbrugerrepræsentanter til Vestforsynings bestyrelse.
De to har – sammen med resten af bestyrelsen bestående af fem byrådsmedlemmer og fire medarbejderrepræsentanter – enstemmigt vedtaget at opføre Maabjerg BioEnergy.
Deres beslutning blev effekturet 4. juni 2010 – dvs. ca. fem måneder efter, at den nye bestyrelse var tiltrådt:
http://www.maabjerg-bioenergy.dk/nyheder/seneste-nyt/maabjerg-bioenergy-er-en-realitet/
Det er med andre ord faktuelt forkert, når du skriver, at ”fem byrådsmedlemmer har besluttet…”