Bragt forkortet i Jyske Vestkysten den 26. juli 2012
Venstrekvinden Anni Matthiesen og Bjarne Olsen fra Esbjerg er tydeligvis stødt over, at jeg kalder landbruget et parasitagtigt uvæsen. (JV den 20 og 21 juli). Det er stærke ord, men beskrivelsen er faktisk ret præcis.
En parasit er i følge Gyldendals leksikon: organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse . Og det er, hvad den danske animalske landbrugsproduktion gør. For at fede grise op og fodre kvæg, tager man maden ud af munden på verdens sultne masser også indirekte ved at presse prisen op. De sultne masser får ikke glæde af danske fødevarer, for de sælges til forbrugere i rige lande, hvor de fleste allerede er alt for fede. Kun når overproduktionen dumpes i Sahel og andre fattige egne og derved ødelægger markedet for lokale fødevarer, mærker de fattige og sultne mennesker noget til EU-landenes landbrug. Ja, og når toldmurene holder deres varer ude, naturligvis. EUs "dygtige" bønder skal både forgyldes og skånes for konkurrence fra lande uden for EU. Ellers er det simpelthen synd for dem. Er dette ikke ret parasitagtigt?
Et andet eksempel er, at landbruget samtidig med at det henter milliarder i tilskud fra skatteyderne ikke bidrager til lokalsamfundet. Enhver ved, at kommuner, som er domineret af landbrug, også hører til landets fattigste. Med andre ord: Landbrug skaber ikke velfærd. Landbrug skaber forarmede kommuner, der skal tigge om stadig større bloktilskud for at overleve.
Anni Matthiesen sammenligner minsandten landbrugets tilskud med uddannelsesinstitutionernes, hvilket er helt hen i vejret. Men gymnasier og højere læreanstalter kun får kun tilskud, hvis de producerer nogle uddannede mennesker. Hver beståede eksamen udløser en bestemt pose penge. Landmænd kan fede den hjemme på sofaen, mens skattekronerne triller ind på kontoen.
(Hertil bragte avisen indlægget)
Min kritik går ikke så meget på landbrugets faste tilskud. Min anbringende var og er, at landmænd stiller os andre i en meget vanskelig situation, når erhvervet truer med at forgifte vandet med pesticider, hvis vi ikke betaler. Det svarer jo til, at landmændene tager vores børn som gidsler, indtil de får en passende stor løsesum.
Dansk landbrug stod fadder til nok den største svindelsag i nyere tid, nemlig da Axelborg fik venstreministeren for landbrug til at udbetale braktilskud til arealer, der slet ikke lå brak. Axelborgs folk må have vidst, at der var ugler i mosen, for man sikrede sig imod tilbagebetaling, hvis svindelnummeret blev opdaget, og så ryger regningen på 750.000.000 kroner videre til skatteyderne. Eva Kjer Hansen forsøgte at vaske hænder ved at anlægge en retssag imod EU-kommissionen, men tabte med et brag.
Jeg håber da, at Hansens partikammerat Anni Matthiessen har så meget anstændighed at hun får bare lidt dårlig samvittighed over, at hendes parti medvirkede til et enormt socialt bedrageri såvel i 2002-2004, som dommen vedrører, som i de følgende år. Her kommer der nok endnu en kæmperegning til staten, fordi venstreministrene Schmidt, Boel og Hansen som glade parasitter dryssede skatteydernes milliarder ud over vennerne i landbruget uden antydning af lovgrundlag herfor.
Landbrugets parasitagtige tankegang synes at være, at det værste, der kunne ske, ville være, at landbruget begyndte at blive rentabelt. Så ville det være slut med strømmen af skattelettelser, miljøsærbehandling, beskyttelsespenge, toldmure, tilskud for dit og dat, ja nu også for ikke at lave landbrug.
Helt enestående indkasserer landbruget pesticidafgifterne selv. De opkræves af skatteministeriet, der triller dem over til fødevareministeriet, som betaler dem tilbage til bønderne. Det er da også ret parasitagtigt.
Landbruget har et presserende legitimitetsproblem. Vi har som samfund ikke råd til at blive ved med at smide gode penge i et stort hul, som landbruget graver i vores økonomi. At Anni Matthiessens forkælede landsmænd ikke "ønsker at blive vegetarer" eller at flertallet af danskere i følge Venstrekvinden "ønsker, at der kan købes dansk mælk, smør, ost og kød, når de går på indkøb i supermarkederne" er ikke grund nok til at sætte samfundsøkonomien på komedie og skabe sult, død og terror i fjerne lande. Den liberale Anni Matthiessen skylder sine vælgere en forklaring på, at vi skal holde en underskudsgivende, livstruende og belastende erhverv i gang med stadig stigende tilskud, når der ikke er udsigt til at det – fuldstændig som enhver anden parasit – nogen sinde kan eller vil klare sig selv.
—
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C, 1 th.
2800 Lyngby
Fastnet: +45 46 96 49 48
Mobil: +45 20 41 77 88
